En sæl har ligget fast på en sten ud for Sophienberg i flere dage.

En sæl har ligget fast på en sten ud for Sophienberg i flere dage.

Sæl har slået sig fast ned ved Sophienberg

En sæl har slået sig fast ned på en sten ud for Sophienberg. Meget tyder på, at den har beskadiget sin luffe og derfor må skydes

Af
Steen Tue Bjerborg

En sæl har slået sig fast ned på en sten i vandet ud for Sophienberg på Rungsted Kyst. Meget tyder på, at den har beskadiget sin ene pote, og derfor ikke kan svømme væk.
"Vi så den første gang lørdag, og da vi kom på arbejde i dag (mandag, red.) sad den der endnu", siger service-økonom-praktikant på Sophienberg, Gry Lykke Olsen.
Sammen med sin kollega på kursuscenteret, tjener Jeanette Erson, besluttede hun at kontakte nogle myndigheder, der kunne tage sig af dyret.
Først ringede Gry Lykke Olsen til Falck, men blev sendt videre til Dyrenes Beskyttelse, der igen sendte hende videre til Naturstyrelsen, idet der er tale om et maritimt dyr.

Må nok skydes

"De sagde til mig, at hvis sælen stadig lå på stenen tirsdag, skulle jeg ringe igen, og så ville de komme og skyde den", fortæller Gry Lykke Olsen, der fik det så dårligt med den besked, at hun kontaktede Øresundsakvariet i Helsingør.
Her var beskeden dog den samme. Skulle de rykke ud og tilse sælen, ville de højst sandsynligt også aflive den, da den befinder sig i samme kategori som et påkørt dyr.
Men da de ikke havde så god tid, rådede de samtidig Gry Lykke Olsen til at ringe tilbage til Naturstyrelsen og lade dem tage sig af sagen.

Gry Olsen og Jeanette Erson fra Sophienberg så sælen og står nu med den svære beslutning, om de skal ringe til Naturstyrelsen, der så vil komme og skyde sælen.

Gry Olsen og Jeanette Erson fra Sophienberg så sælen og står nu med den svære beslutning, om de skal ringe til Naturstyrelsen, der så vil komme og skyde sælen.

Stort dilemma

"Det er åbenbart almindelig kotume at behandle vores vilde dyr på den måde", konstaterer en bitter Gry Lykke Olsen, der altså nu står med det store dilemma, at hvis hun ringer til Naturstyrelsen tirsdag, afsiger hun samtidig sælens dødsdom.
Indtil da ligger sælen på stenen ud for Sophienberg. Og det har mange allerede benyttet til at kigge forbi og få et blik og evt. billede af sælen på stenen.

Sælen har formentlig beskadiget sin ene pote så meget, at den ikke kan svømme væk, og det er derfor, at den eneste udvej kan være at skyde den.

Sælen har formentlig beskadiget sin ene pote så meget, at den ikke kan svømme væk, og det er derfor, at den eneste udvej kan være at skyde den.

Flere og flere kom i løbet af mandagen for at se og fotografere sælen ved Strandvejen.

Flere og flere kom i løbet af mandagen for at se og fotografere sælen ved Strandvejen.

null

Publiceret 01 October 2012 16:55