Uffe Danielsen (tv) bød Hans Andersen velkommen i Dalgaard SuperBest, hvor også Anne Ehrenreich og Martin Skou Heidemann deltog i et møde om beskæftigelsesindsatsen.

Uffe Danielsen (tv) bød Hans Andersen velkommen i Dalgaard SuperBest, hvor også Anne Ehrenreich og Martin Skou Heidemann deltog i et møde om beskæftigelsesindsatsen.

Folketingsmedlem fik lokale erfaringer

Hans Andersen (V) var på besøg i Hørsholm og hørte om, hvordan man kan få svage ind på arbejdsmarkedet

Af
Pernille Kristensen

Torsdag eftermiddag lagde folketingsmedlem Hans Andersen (V) vejen forbi Dalgaard SuperBest. Det gjorde han ikke kun for at handle ind, men også for at høre om, hvad man i Hørsholm har gjort for at få svage borgere i arbejde.

I Dalgaard SuperBest mødtes Hans Andersen med det lokale medlem af kommunalbestyrelsen og regionsrådet Anne Ehrenreich (V), butikschef Uffe Danielsen og chef for håndværkervirksomheden Skou Gruppen A/S Martin Skou Heidemann. Sammen drøftede de, hvad der på det seneste er gjort for at få flere ind på arbejdsmarkedet gennem et tæt samarbejde mellem de lokale aktører.

Både Dalgaard SuperBest og Skou Gruppen har taget flere borgere fra Hørsholm og Fredensborg kommuner ind i jobtræning og dermed givet dem et ekstra skub væk fra ledighed og andre problemer, der måtte give dem svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Nyttige erfaringer

Indsatsen gjorde indtryk på Hans Andersen.
"Besøget var virkelig nyttigt for mig. Det gav mig et førstehåndsbillede af Hørsholm-virksomhedernes vigtige indsats med at hjælpe svage i job. Skal vi have flere ind på arbejdsmarkedet - og det er Venstres klare målsætning - så er det helt centralt, at virksomhederne hjælper og giver de svage en chance for at få fodfæste. Her er de to Hørsholm-virksomheder gået foran. Spørgsmålet er, hvordan vi kan få endnu flere virksomheder til at deltage i dette arbejde, og hvordan vi bedst kan støtte de svage. Det fik jeg en række konkrete bud på, som jeg kan bruge i Venstres videre arbejde," lød vurderingen fra Hans Andersen efter besøget.
Arbejdet på helt lokalt plan kunne han også drøfte med partifællen Anne Ehrenreich, der mener, at der bl.a. er brug for flere praktikpladsen til unge.
"Jeg glæder mig over, at Regionen for nylig har besluttet at etablere et praktikpladscenter, som skal skaffe 3.000 praktikpladser. Det er vigtigt, at centret får et godt forhold til de virksomheder i regionen, der som Dalgaard Supermarked og Skou Gruppen hjælper med at løse opgaven," mener hun.

null

Publiceret 03 October 2012 07:00