Den ser sund og rask ud. Sådan lyder diagnosen fra en biolog fra Natyrstyrelsen, der torsdag tilså sælen på stenen ved Sophienberg.

Den ser sund og rask ud. Sådan lyder diagnosen fra en biolog fra Natyrstyrelsen, der torsdag tilså sælen på stenen ved Sophienberg.

Biolog:

Sælen er sund og rask

En biolog fra naturstyrelsen tilså torsdag sælen ved Sophienberg og konstaterede efterfølgende, at sælen ser sund og rask ud

Af
Steen Tue Bjerborg

En biolog fra Naturstyrelsen kom torsdag forbi og tilså sælen, der har siddet på en sten ud for Sophienberg i snart en uge. Og diagnosen var opmuntrende for alle dyrevenner og sælen selv. Sælen ser sund og rask ud og har simpelthen blot udset sig stenen som sit faste tilholdssted.
"At en sæl ligger et bestemt sted som f.eks. på en sten som her i længere tid, er der intet unaturligt i. Det er helt normal adfærd for sæler og ikke ensbetydende med, at sælen er syg", fastslår biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.
Læs også: Sæl har slået sig fast ned ved Sophienberg

Biologen sammenligner sælens adfærd med en fugl, der har sat sig i et træ.
"Den flyver en tur en gang imellem, men vender tilbage til samme sted i træet igen", siger han og fastslår, at det passer godt overens med flere meldinger om, at sælen ved Sophienberg også har taget sig en svømmetur i ny og næ.

Mange henvendelser

Mange bekymrede borgere har ellers henvendt sig til Dyrenes Beskyttelse i de seneste dage, fordi de frygtede, at sælen var syg og havde brug for hjælp. 
En lovbekendtgørelse siger dog, at det kun er Naturstyrelsen, der må tilse sæler. Og derfor havde Dyrenes Beskyttelse ikke andet valg end at overlade sagen til Naturstyrelsen, der altså nu også har taget affære.
"Hvis sælen er syg eller er kommet til skade, skal den naturligvis have hjælp. Men meldingen fra Naturstyrelsen er, at den ikke fejler noget, og det må vi så tro på", siger Michael Carlsen.
Biologen kan ikke give noget bud på, hvor længe der vil gå, før sælen beslutter sig for at svømme videre. Men den sidder der endnu, og det har fået mange til at kigge forbi for at se sælen tæt på, noget som skovfoged/vildtkonsulent Sven Norup fra Naturstyrelsen Hovedstaden har det helt fint med.
"Lad os glæde os over, at der nu er så mange sæler i Øresund, at det er muligt at opleve disse smukke havpattedyr så tæt på vores hovedstad", siger han med et smil.

Lad os glæde os over, at der nu er så mange sæler i Øresund, at vi kan disse fantastiske havpattedyr så tæt på land, siger vildtkonsulent/skovfoged Sven Norup fra Natyrstyrelsen. Foto: Steen Tue Bjerborg

Det er helt normal adfærd for en sæl at slå sig ned i længere tid på f.eks. en sten som her ved Sophienberg, siger Dyrenes Beskyttelse. Foto: Steen Tue Bjerborg

Det er helt normal adfærd for en sæl at slå sig ned i længere tid på f.eks. en sten som her ved Sophienberg, siger Dyrenes Beskyttelse. Foto: Steen Tue Bjerborg

null

Publiceret 04 October 2012 18:27