Ulrik Pilehave og Lotte Hein Pedersen havde længe haft et godt øje til restauranten på Usserød Kongevej, så de var hurtige til at slå til, da den blev ledig.

Ulrik Pilehave og Lotte Hein Pedersen havde længe haft et godt øje til restauranten på Usserød Kongevej, så de var hurtige til at slå til, da den blev ledig.

Ny restaurant:

Sund smag på verden

Den nye deli og take away restaurant KozyKitchen i Hørsholm, tilbyder sunde gryderetter inspireret af de forskellige verdenshjørner

Af
Af Marie Gribel Vorum

KozyKitchen løfter snart grydelågene for en ny måde at smage verden på med sunde gryderetter fra alle verdenshjørner.
Den nye deli og take away restaurant på Usserød Kongevej tilbyder hver dag hjemmelavede gryderetter serveret med brune eller hvide ris og friske salater.
"Jeg er sikker på, at folk bliver gladere for at komme hjem med et sundt måltid lavet fra bunden af friske råvarer," siger indehaver Lotte Hein Pedersen, der gerne vil gøre op med traditionel fastfood som pizza og burger.

Nye gryder

Lotte Hein Pedersen og hendens mand, Ulrik Pilehave, havde længe haft et godt øje til den tidligere restaurant 'De varme gryder,' og da ejerne var klar til at sælge, overtog de stedet.
Selvom Lotte Hein Pedersen fortsætter med gryderetterne, bliver det med et fornyet menukort, ligesom restauranten også har fået en makeover.
"Men vi har lovet kunderne, at vi stadig vil servere stedets populære 'butter chicken,' så jeg får besøg af en indisk gæstekok, som vil hjælpe mig med at lave den efter den helt rigtige, traditionelle opskrift," fortæller Lotte Hein Pedersen.
Hun udvider også med cateringmenuer til fester og møder, ligesom deli'en femover vil byde på udvalgte drikkevarer, olier, og chokolade.

Glad mad

Lotte Hein Pedersen er tidligere køkkenchef på Alllerød Rådhus, hvor hun var med til at bygge projekt 'Glad Mad' op i samarbejde med kokken Søren Gericke.
'Glad Mad' havde ligesom den kommende deli og restaurant fokus på årstidernes udvalg og det sunde måltid.
"Efter snart seks år i det projekt, er det tid til at prøve kræfter med nye udfordringer, og min passion sunde smagsoplevelser skal nu formidles videre i Hørsholm og omegn," siger Lotte Hein Pedersen.
KozyKitchen åbner den 16. april og vil have åbent hver dag mellem kl. 16.00-20.30.

Publiceret 12 April 2013 18:30