Slotssøerne i Hørsholm, som så sådan her ud omkring 1910, er er af målene for de historiske vandreture, som Hørshom Egns Museum nu inviterer på.

Slotssøerne i Hørsholm, som så sådan her ud omkring 1910, er er af målene for de historiske vandreture, som Hørshom Egns Museum nu inviterer på.

Vandreture mod historiske mål

Hørsholm Egns Museum inviterer i august og september på fire vandreture i og til historisk interessante steder i lokalområdet

Af
Steen Tue Bjerborg

historievandring Historie og bevægelse kan sagtens kombineres i en spændende, sund og lærerig cocktail. I august og september inviterer Hørsholm Egns Museum på fire vandreture til historisk interessante steder i lokalområdet. Hver tur varer et par timer. Det er helt gratis at deltage. Og hver gang er en kyndig guide fra museet med på turen for at fortælle om og svare på spørgsmål om de historisk interessante steder, der er mål for vandreturene. Første tur er lørdag den 24. august kl. 14, hvor historiker og museumsinspektør på Hørsholm Egns Museum, Hans Jørgen Winther Jensen, er guide. Turen starter på østsiden af stationsbygningen ved Rungsted Station, hvor man lægger ud med at se på stationen og funktionærboligerne omkring samt resterne af Rungsted Ladegård, der blev opført nogenlunde samtidig med stationen. Herefter går turen til stejlepladserne ved Rungsted Strandvej, hvorefter der sluttes af på Rungsted Havn.

Slotssøen og Hørsholm Kirke

Lørdag den 31. august kl. 14 gælder det så de kongelige søer i Hørsholm. Søerne er et vigtigt visuelt element i den sirlige barokhave, men spillede også en rolle som spisekammer for de kongelige tafler. På turen er museumsinspektør på Hørsholm Egns Museum, Lisbeth Hein, guide. Man mødes ved indgangen til Aboretet på Kirkegårdsvej for at gå igennem Slotshaven og slutte af ved Dronningedammen ved Rungstedvej. Tredje tur, lørdag den 7. september, er igen med Hans Jørgen Winther Jensen som guide. Man mødes klokken 14 ved Tingstedgård på adressen Landsbyen 2, 2970 Hørsholm få meter fra hjørnet af Sjælsmarksvej og Landsbyen. Herefter går man rundt i landsbyen og ser blandt andet nærmere på Tingstedgård for at få en fornemmelse af, hvordan en landsby på egnen tog sig ud, inden de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet for alvor tog fat.

ØVERST: Rungsted Ladegård, der her ses på et luftfoto fra 1930’erne, er et af hovedmålene på den første af de i alt fire historiske vandreture.

ØVERST: Rungsted Ladegård, der her ses på et luftfoto fra 1930’erne, er et af hovedmålene på den første af de i alt fire historiske vandreture.

Vallerød og Sophienberg Slot

Endelig er der lørdag den 14. september klokken 14 en vandretur med Lisbeth Hein som guide, der starter på P-pladsen ved børneinstitutionen Æblegården, Stadion Allé 4, Rungsted Kyst. Turen starter i Vallerød Landsby, hvorefter man går via alléen ned til Sophienberg Slot, der i 1700-tallet blev opført som lystslot for Christian VI og dronning Sophie Magdalene. På vejen tilbage ser man op mod Kokkedal Slot og hører kort om slottets omtumlede historie.

Sophienberg Slot er mål for den sidste af august og septembers historiske vandreture.

Sophienberg Slot er mål for den sidste af august og septembers historiske vandreture.


TIL VENSTRE: Tingstedgård i Sjælsmark giver et malerisk billede af en lokal landsby, før de store landboreformer i 1700-tallet.

TIL VENSTRE: Tingstedgård i Sjælsmark giver et malerisk billede af en lokal landsby, før de store landboreformer i 1700-tallet.

Publiceret 19 August 2013 07:00