Bent Raymond Jørgensen stod for årets grundlovstale i 5. Juni Selskabet. Foto: Pernille Kristensen

Bent Raymond Jørgensen stod for årets grundlovstale i 5. Juni Selskabet. Foto: Pernille Kristensen

Grundlovsmøde:

’Friheden står på spil’

5. Juni Selskabet fejrede grundloven med møde ved møllen i Hørsholm

Af
Pernille Kristensen

Der blev ikke lagt fingre imellem i den tale, som mag.art. Bent Raymond Jørgensen var inviteret til at holde, da 5. Juni Selskabet fredag holdt grundlovsmøde ved møllen i Hørsholm.
For Danmarks værdier, vækst og velfærd er truet, påpegede Bent Raymond Jørgensen - temaer, som forskeren med særlig interesse for bl.a. økonomiske og handelspolitiske problemstillinger også er inde på i bogen “Danmarks fremtid”.
I talen drog han blandt andet paralleller til 1920'ernes krise, der siden spredte sig og førte til store politiske omvæltninger. Men han understregede også, at Danmark dengang slap nogenlunde over de økonomiske udfordringer, fordi man formåede at samle det politiske hold og erhverslivet i et samarbejde, der formåede at udnytte de økonomiske muligheder på bedste vis.
“Men friheden står på spil i de her år og meget mere end før,” advarede Bent Raymond Jørgensen gruppen af tilhørere.
“De folkevalgte er nemlig sovset ind i et system, der i den grad bestemmer, hvad der skal ske.”
Derfor er det ifølge forskeren vigtigt, at vi ikke glemmer at værne om den danske model og vores frihedsrettigheder.
“Mennesket er først og fremmmest fantastisk - hver enkelt af os - og det håber jeg aldrig, at man glemmer,” pointerede han.

Publiceret 06 June 2015 09:45