Modelfoto

Modelfoto

Efter valget:

Det skal kandidaterne lave

Nogle føler sig sikre på deres eget mandat, andre håber bare på et generelt godt valg i Nordsjællands Storkreds, når danskerne i morgen, 18. juni, går i stemmeboksene for at vælge de nye medlemmer af Folketinget.
Ugebladet har spurgt en række lokale kandidater, hvad de skal lave, dagen efter at valget er overstået. Læs hvad de svarer her:

Thorkild Gruelund (K).

Thorkild Gruelund (K).

Thorkild Gruelund (Konservative)

Først skal jeg ind og skrive under på Grundloven. Efterfølgende skal jeg passe min kone, som har fået nyt knæ. Så skal jeg koncentrere mig lidt mere om mine forretninger hen over sommeren. Også mit lokalpolitiske arbejde skal opprioriteres. Så starter det hele første tirsdag i oktober.

Kristian Hegaard (Radikale)

Jeg tror, regeringen bliver genvalgt. Der er nu endelig kommet styr på økonomien med plads til at forbedre velfærden. Der er ryddet op efter 10 år med de borgerlige. Det skal vi ikke sætte over styr igen. Det tror jeg vælgerne tænker over, når de står i stemmeboksen den 18. juni.

Lucas Thelander Hultgren. Privatfoto

Lucas Thelander Hultgren. Privatfoto

Lucas Hultgren (Dansk Folkeparti)

Efter valget på torsdag vil jeg enten være valgt ind i Folketinget eller blive første suppleant. Dansk Folkeparti står til et fremragende valg i hele landet, og hvis målingerne holder stik på valgdagen, og vi får de tyve procent i hus, så ser det rigtig godt ud for os i Nordsjælland.

Trine Torp, SF.

Trine Torp, SF.

Trine S. Torp (SF)

Efter den 18. juni har SF forhåbentligt fået et medlem af Folketinget, som bor i Nordsjælland. Jeg skal så med dobbelte følelser sige farvel til byråd og til kolleger og arbejdsopgaver som psykolog og underviser. Men erfaringerne bringer jeg med mig, når jeg kaster mig ud i alt det nye.

May-Britt Buch-Kattrup (LA).

May-Britt Buch-Kattrup (LA).

May-Britt Kattrup (Liberal Alliance)

Jeg tror, at LA får et flot valg og to kandidater i Nordsjælland. Jeg anser det for muligt at opnå nok personlige stemmer til at få travlt på Christiansborg med at kæmpe for mindre bureaukrati således, at der kan blive råderum til skattelettelser og råd til velfærd. Men det er jo op til vælgerne.

Helle Osther Friedrichsen (Ø)

Helle Osther Friedrichsen (Ø)

Helle Friedrichsen (Enhedslisten)

Vi har listeopstilling. Jeg står som nr. 2. Torsdag aften vil afgøre om jeg skal møde op på mit arbejde som kasserer i 3F Hillerød eller som medlem af folketinget. Jeg elsker mit arbejde, hvor jeg hver eneste dag føler, at jeg gør en forskel, men det vil jeg også gøre hvis jeg kommer i Folketinget.

Mette Thiesen, C.

Mette Thiesen, C.

Mette Thiesen (Konservative)

Vi vil se et overraskende valgresultat, hvor Konservative får fem procent af stemmerne, og blå blok vinder stort. En regering dannes med DF og V - LA og K står udenfor som støtteparti. Jeg vil have et flot valg og blive valgt som Nordsjællands lokale repræsentant i Folketinget. Alternativet vil have et skuffende valg.

Niels Westy (Liberal Alliance)

Jeg får travlt. Liberal Alliance skal søge indflydelse på en kommende venstreledet regering. Det bliver ikke let. Men Liberal Alliance skal komme igennem med krav om lettelser i skatten og bedre forhold for nye virksomheder. Som nyt medlem af Folketinget skal jeg bevise mit værd fra første dag.

Pernille Schnoor (Socialdemokraterne)

Dagen efter valget får vi de personlige stemmer, så det bliver spændende. Og så skal jeg nok slappe lidt af, på arbejde og derefter holde lidt ferie med min familie. Og så håber jeg jo på, at jeg er kommet i Folketinget.

Tinne B. Jacobsen (Venstre)

19. juni kommer min datter hjem efter et halvt års ophold i USA. Den 22. juni skal jeg fejre at min ældste søn bliver student. 24. juni slutter folkeskolen for yngste mand. Og så kaster jeg mig over mit job: Enten det jeg allerede har – eller et nyt som folketingsmedlem.

null

Publiceret 17 June 2015 10:50