Schnoor:

"Lige nu fokuserer jeg mest på vores fremgang"

Pernille Schnoor (S) fra Hørsholm tæt på plads i Folketinget

Af
Fred Jacobsen

"Jeg er så glad," lød det fra socialdemokraten Pernille Schnoor, som står til at få plads i Folketinget på det tredje nordsjællandske mandat.
Men det tør politikeren fra Hørsholm slet ikke fejre endnu.
"Lige nu fokuserer jeg mest på vores fremgang både i Helsingør og i Fredensborg, hvor jeg stillede op. Det er tilfredsstillende og skyldes ikke mindst en stor lokal indsats," sagde Pernille Schnoor, der tilbringer valgnatten på Christiansborg.
Det bliver først i løbet fredag afgjort, om Pernille Schnoor rykker ind i Folketinget. Hun vil derfor ikke over for Ugebladet forholde sig til, om det så også betyder farvel til arbejdet i Hørsholm Kommunalbestyrelse.
"Det skal vi ikke diskutere nu," fastslår Pernille Schnoor, der ærgrer sig over, at Socialdemokraterne formentlig mister regeringsmagten, som betyder, at hun rykker ind i Folketinget som oppositionspolitiker og ikke som medlem af et regeringsparti.
Det er først fredag, når stemmerne fintælles, at det bliver endelig afgjort, om Pernille Schnoor kan kalde sig folketingsmedlem.

null

Publiceret 19 June 2015 00:06