"Politikerne har bolden", siger Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby om folketingsmedlemmers mulige ønske om dobbeltmandat. Foto: Kurt Johansen/Polfoto

Derfor er partisekretær imod dobbeltmandat

Kun to folketingsmedlemmer hos Socialdemokraterne har de seneste to år haft lov til dobbeltmandat, oplyser Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtiby

Af
Fred Jacobsen

Det nyvalgte medlem af Folketinget og nuværende medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse, Pernille Schnoor, er ikke den eneste i Socialdemokraternes 47 personer store folketingsgruppe, der nu skal beslutte sig for, om de politiske kræfter skal deles mellem kommunal- og landspolitik.
Dobbeltmandater er dog et sjældent syn i partiet, hvor der ifølge partisekretær Lars Midtiby lige nu er yderligere to andre nyvalgte, som også sidder i en kommunalbestyrelse.

Er imod dobbeltmandater

“Vi er imod dobbeltmandater, men hovedbestyrelsen kan give dispensation ud fra en konkret vurdering,” fortæller partisekretæren og oplyser, at der i perioden op til folketingsvalget den 18. juni var givet dispensation til to politikere, som i 2013 blev valgt ind i en kommunalbestyrelse. De fik ifølge Lars Midtiby lov til at varetage begge mandater indtil det seneste valg.
Han oplyser, at partiet endnu ikke har forholdt sig til kandidaternes mulige ønsker om dobbeltmandater.
"Det har vi slet ikke haft tid til endnu. Vi har haft rigeligt at gøre med at få den ny gruppe på plads," siger han til Ugebladet, men understreger, at det er de enkelte politikere selv, der har bolden.
Pernille Schnoor har over for Ugebladet oplyst, at hun vil søge dispensation, men næppe frem til det næste kommunalvalg i november 2017.

Pernille Schnoor overveje i en periode at sidde i både Hørsholm Kommunalbestyrelse og Folketingen, selv om partiet principielt forbyder dobbeltmandater. Foto: Fred Jacobsen

Pernille Schnoor overveje i en periode at sidde i både Hørsholm Kommunalbestyrelse og Folketingen, selv om partiet principielt forbyder dobbeltmandater. Foto: Fred Jacobsen

null

Publiceret 26 June 2015 09:30