Jagt- og skovbrugsmuseets dage i Hørsholm er talte, fastslår kulturministeren.

Jagt- og skovbrugsmuseets dage i Hørsholm er talte, fastslår kulturministeren.

Haarder dræber drømmen om at bevare museum

"En forbilledlig fusion, som andre kan lære af," siger kulturministeren i interview med Ugebladet

Af
Fred Jacobsen

Sammenlægningen af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm med Dansk Landbrugsmuseum i Gl. Estrup på Djursland bliver "en forbilledlig fusion, som andre kan lære af."
Det siger kulturminister Bertel Haarder i et interview med Ugebladet, hvor han endegyldigt dræber drømmen om, at museet i Hørsholm kan blive i byen.

For få besøgende

Det er der ifølge kulturministeren både økonomiske, faglige og kulturpolitiske grunde til. Ikke mindst har lave besøgstal på museet i Hørsholm gjort indtryk på Bertel Haarder.
"Der var 11.000 betalende besøgende på museet sidste år. Vi flytter museet til et sted, hvor der er 100.000 betalende gæster. Når alt regnes med, er det fire gange så mange som i Hørsholm," siger ministeren. Ud over betalende gæster kommer der også en del skolebørn på museet.

"Det tal er langt ude"

Museets beregninger viser, at det koster i omegnen af 100 millioner kroner at flytte museet fra Hørsholm til Djursland. Hvad siger du til det?
"Det tal er langt ude. Bygningerne i Hørsholm er mange penge værd og skal bruges til at indrette det ny museum," siger Beretel Haarder, der ikke ønsker at oplyse, hvad bygningerne er værd.
"Det kan jeg ikke oplyse. Finansministeriet fremlægger de økonomiske beregninger inden for de næste uger."

En god forretning

Hvad vægter mest i beslutningen, økonomi eller det publikumsmæssige?
"Økonomien. Det her er en god forretning. Vi får en langt større institution med museum og mere forskning. Men det publikumsmæssige spiller en stor rolle."
Bertel Haarder fremhæver, at sammenlægning af de to museer er en "ægte fusion med alt, hvad det indebærer. Der vil kun være én direktør og en række funktioner, der kan spares på, og driftsbesparelser," oplyser ministeren, som også pointerer en kulturpolitisk gevinst for samfundet.
"Som jeg tidligere har udtalt, er der lige langt fra Jylland til Hørsholm end omvendt. Og der er i forvejen rigeligt med museer i hovedstadsområdet."

Udnytter udflytningen

Hvor meget betyder regeringens samlede udflytningsplan af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet for denne museumssammenlægning?
"Den spiller ingen rolle i denne sammenhæng."
Så I ville have fusioneret museerne under alle omstændigheder?
"Vi benyttede lejligheden til at få noget fornuftigt ud af udflytningstanken, og der er gode både økonomiske og publikumsmæssige argumenter for at gøre det."

FAKTA
Regeringen besluttede i efteråret, at DEansk Jagt- og Skovbrugsmuseum skal nedlægges i Hørsholm og lægges sammen med Dansk Landbrugsmuseum i Gl. Estrup på Djirsland.
Sammenlægningen skal ske senest 1. januar 2017.
Sagen har udløst mange protester og underskriftindsamlinger. Tæt på 10.000 har protesteret.
Der har været holdt protestmøder på museet, de nordsjællandske borgmestre har haft fortræde for kulturministeren.
Hørsholms folketingsmedlem Pernille Schnoor (S) har i stillet spørgsmål til ministeren i Folketinget og indkaldt til et åbent samråd om sagen onsdag den 3. februar.

Debatten om jagt- og skovbrugsmuseets skæbne foregår på Ugebladets Facebook-side.

Det var formentlig %26quot;dødsstødet%26quot;. Hvad mener du om det?

Opslået af Ugebladet Hørsholm på%26nbsp;28. januar 2016

null

Publiceret 28 January 2016 11:30