Lisbeth Dalgaard havde mandag anledning til at trække champagnen frem, da hun blev slået til ridder af Dannebrog. Til ære for fotografen havde hun taget ridderkorset med på arbejde i Meny Dalgaard.

Lisbeth Dalgaard havde mandag anledning til at trække champagnen frem, da hun blev slået til ridder af Dannebrog. Til ære for fotografen havde hun taget ridderkorset med på arbejde i Meny Dalgaard.

Lisbeth Dalgaard slået til ridder af Dannebrog

Stolt købmand i audiens hos dronningen

Af
Morten Timm

Morten Timm

Lisbeth Dalgaard er hædret med ridderkorset. Mandag var den 56-årige købmand fra Meny Dalgaard og formand for Danske Samvirkende Købmænd fra Hørsholm i audiens på Amalienborg, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe overrakte hende den fornemme orden.
“Jeg meget stolt og rigtig glad. Det er en stor anerkendelse og et kæmpe skulderklap,” fortæller Lisbeth Dal-gaard til Ugebladet.
Ridderkorset gives for Lisbeth Dalgaards mangeårige arbejde i netop branche- og erhvervsorganisationen DSK, Danske Samvirkende Købmænd, hvor hun har været formand siden 2008. Ligeså lang tid har hun siddet i bestyrelsen hos Dansk Erhverv, hvor hun tilmed har fået plads i forretningsudvalget.

Forpligter

Men det var også med en vis ydmyghed, at hun modtog Dannebrogsordenen.
“Det forpligtiger jo på sin vis til at fortsætte arbejde, der har ført til, at jeg har fået ridderkorset. Men det er også noget, jeg har lyst til at fortsætte med, selvom det jo ikke er givet, at DSK bliver ved at have samme formand,” oplyser Lisbeth Dalgaard.
Det var første gang, den lokale købmand mødte dronning Margrethe.
“Det var faktisk en stor oplevelse, og dronningen var rigtig venlig og imødekommende. Vi snakkede sammen et par minutter,” beretter hun.

Kommenter, like eller del artiklen i Facebook-opslaget nedenfor:

Stort tillykke med ridderkorset. Giv endelig Hørsholms kvindelige købmand et like her...

Opslået af Ugebladet Hørsholm på%26nbsp;10. marts 2016

Publiceret 10 March 2016 10:00

SENESTE TV