Lic. scient. og mangeårige museumsdirektør på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Jette Baagøe modtager Rungstedlundprisen 2016.

Lic. scient. og mangeårige museumsdirektør på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Jette Baagøe modtager Rungstedlundprisen 2016.

Oprejsning til Jette Baagøe:

Hædres med pris

Årets Rungstedlundpris går til den 69-årige nu tidligere museumsdirektør på Jagt- og Skovbrugsmuseet

Af
Morten Timm

Morten Timm

Efter museumsdirektør Jette Baagøe bratte stop på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum på grund af den forestående flytning til Djursland, er der nu oprejsning til den 69-årige Baagøe.
Hun får nemlig tildelt årets Rungstedlundpris 2016, som overrækkes 12. april og med overværelse af Hendes Majestæt Dronningen, som er protektor for Karen Blixen Museet.
Gennem sin karriere har Jette Baagøe beskæftiget sig indgående med emner, som ligger meget tæt på Karen Blixens sfære nemlig jagt, skov og natur.
Fra 1984 og frem til febryar 2016 har hun ledet Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm, og i 2015 kunne Baagøe høste frugterne af et årelangt og meget omfattende samarbejde med en lang række aktører om at få anerkendt Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland på UNESCOS liste over verdens kulturarv.

Bidrager til Blixen-fortælling

Dette historisk vigtige og meget interessante jagtlandskab ligger i de nordsjællandske statsskove tæt på Karen Blixens Rungstedlund, og bidrager til den lokale herlighedsværdi samt til fortællingen om Karen Blixens danske hjemstavn.
"I anerkendelse af denne imponerende landvinding for Danmarks jagt- og naturhistorie tildeles Jette Baagøe årets Rungstedlundpris," hedder det i en pressemeddelelse fra Rungstedlund.
Jette Baagøe er desuden forfatter til utallige artikler både videnskabelige og formidlende.

Baagøe blev tv-berømt

Således blev hun et kendt ansigt, da hun i årene 1990-2000 deltog i DR-programmet ”En naturlig Forklaring” og ”Lexicon”, ligesom Baagøe i 2011 stod bag særudstillingen "Dianas døtre - Kvindelige jægere dengang og nu", hvor hun fik bragt Blixen som jæger ind i billedet.
Udstillingen var resultatet af et forskningssamarbejde med Kvindemuseet i Danmark.
Rungstedlundprisen er på 50.000 kroner, som doneres af Hørsholm Kommune. Den uddeles en gang årlig i umiddelbar nærhed af Karen Blixens fødselsdag den 17. april. I år vil professor Niels Elers Koch motiverer prisen.

Publiceret 31 March 2016 12:30