En stolt og beæret Jette Baagøe modtager årets Rungstedlundpris af dronning Margrethe. Foto: Pernille Kristensen

En stolt og beæret Jette Baagøe modtager årets Rungstedlundpris af dronning Margrethe. Foto: Pernille Kristensen

Dronningen hædrede Jette Baagøe med pris

Den tidligere museumsdirektør modtog årets Rungstedlundpris af dronning Margrethe

Af
Pernille Kristensen

Det sidste halve år har uenighederne mellem Jette Baagøe som museumsdirektør for Jagt- og Skovbrugsmuseet og kulturminister Bertel Haarder været store, efter Bertel Haarder annoncerede planerne om at flytte museet fra dets nuværende placering i Hørsholm til Djursland.
Men tirsdag var alle stridigheder for en stund lagt på hylden, da de to mødtes på Karen Blixen Museet i Rungsted, hvor Jette Baagøe blev hyldet som årets modtager af Rungstedlundprisen foran et publikum bestående af blandt andre kulturministeren.
Se flere fotos fra prisoverrækkelsen her
Som det oftest hører sig til deltog dronning Margrethe også i prisoverrækkelsen og fik ved besøget lejlighed til at nyde de seneste opgraderinger af museet, som i sin tid var bolig for Karen Blixen og i dag er et populært besøgsmål for alle, der interesserer sig for den kendte forfatterinde.
En del af Karen Blixens liv kom til at handle om jagt, hvilket kun især havde lejlighed til at udøve under sit ophold i Kenya. Prisoverrækkelsen trak da også på adskillige jagtreferencer ikke mindst i professor Niels Elers Kochs humoristiske motivationstale, hvori der indgik både kort over de nordsjællandske parforcejagtområder klistret op med tape, egetræsskiver og jagthorn.
Læs mere om prisuddelingen i Ugebladet Weekend og se fotos fra overrækkelsen her.

null

Publiceret 12 April 2016 18:53