De konservative kandidater til kommunalvalget i Hørsholm 2017: Øverst fra venstre:
Hans Thygesen, Eva Juul, Bent Fabricius, Lars Bjørck Olsen, Esben Dyekjær, Otto Bjørn Christiansen, Per V. Rasmussen, Charlotte Kirchheiner, Pia Verdich, Claus Gylden, Maj A. Thorup, Søren Svenningsen, Knud Düring. Nederst fra venstre: Henrik Peulicke, Jan H. Klit, Kristin Arendt, Morten Slotved, Nadja Hageskov, Frederik Holmberg, Thorkild Gruelund. Foto: Presse

De konservative kandidater til kommunalvalget i Hørsholm 2017: Øverst fra venstre: Hans Thygesen, Eva Juul, Bent Fabricius, Lars Bjørck Olsen, Esben Dyekjær, Otto Bjørn Christiansen, Per V. Rasmussen, Charlotte Kirchheiner, Pia Verdich, Claus Gylden, Maj A. Thorup, Søren Svenningsen, Knud Düring. Nederst fra venstre: Henrik Peulicke, Jan H. Klit, Kristin Arendt, Morten Slotved, Nadja Hageskov, Frederik Holmberg, Thorkild Gruelund. Foto: Presse

Konservative stiller med 21 kandidater

Et stort kandidathold, men kun med seks kvinder på. Yngste kandidat bliver 18 til sommer. Ældste har rundet de 75 år

Af
Morten Timm

Morten Timm

Det ligger i kortene, at Konservative vil være størst i Hørsholm. Derfor er det ikke uden betydning, at borgmesterpartiet kan præsentere et stort kandidathold.
Det har længe stået klart, at spidskandidaten hedder Morten Slotved, og mandag aften blev de 20 efterfølgende kandidatnavne offentliggjort af Det konservative Folkepartis bestyrelse på et opstillingsmøde. De fremmødte medlemmer kvitterede ved at følge bestyrelsens indstilling og vedtog kandidatlisten, som den blev fremlagt.
Partiformand Tomas Dyrbye glæder sig listen, der skal stå på kommunalvalgets stemmeseddel 21. november:
”Vi inkluderer snart sagt alle demografiske grupper i kommunen, unge, yngre, midaldrende, seniorer. Kvinder og mænd. Kokkedal, Rungsted, Hørsholm, Usserød, Vallerød. Vi er over det hele,” siger han i en pressemeddelelse.

Kun seks kvinder

Det har ikke været muligt at få oplyst alderen på de 21 C-kandidater, men det spænder fra den yngste Frederik Holmberg, der fylder 18 år til sommer, og den ældste, Henrik Peüliche på 75 år.
Derimod tæller listen blot seks kvindelige kandidater.
“I bestyrelsen har vi lagt meget stor vægt på at have en liste, der gav plads til yngre profiler og samtidig inkluderer partiets erfarne kandidater, der er villige til fortsat at lægge energi i kommunalbestyrelsen,” oplyser Tomas Dyrbye og fortsætter:
“Foryngelse og talentudvikling er utroligt vigtigt, når man laver en liste som denne, og heldigvis har vores seniorkandidater udvist stor vilje til at skabe plads til den næste generation.”
På aftenens møde blev det samtidig vedtaget, at kandidaterne er sat i sideordnet opstilling.
Borgmester Morten Slotved støtter naturligvis også listen.
“Jeg er rigtig stolt over, at vi nu offentliggør en liste med 21 kandidater, det er en styrke for os konservative i Hørsholm,” slår han fast.

De 21 konservative kandidater

1. Morten Slotved 
2. Nadja Hageskov
3. Otto Christiansen
4. Frederik Holmberg
5. Jan Klit 
6. Esben Dyekjær
7. Eva Juul 
8. Bent Fabricius
9. Kristin Arendt 
10. Thorkild Gruelund
11. Henrik Peüliche
12. Per V. Rasmussen
13. Charlotte Kirchheiner
14. Knud Düring 
15. Lars Bjørk Olsen
16. Maj Allin Thorup 
17. Claus Gylden 
18. Kristian Pryds 
19. Pia Verdich 
20. Hans Thygesen
21. Søren Svenningsen

Publiceret 02 May 2017 17:00