Fritidshuset i Rungsted er en af de kommunale ejendomme, der skal sælges. Arkivfoto

Fritidshuset i Rungsted er en af de kommunale ejendomme, der skal sælges. Arkivfoto

Velfærd frem for mursten:

Fritidshuset skal sælges

Huset er en af de ejendomme, der er på kommunens ’salgsliste’.

Af
Fred Jacobsen

Brugerne af Fritidshuset på Vestre Stationsvej - fire foreninger og tre aftenskoler - i Rungsted skal til at se sig om efter nye steder at være. Ikke her og nu dog, men det er hensigten, at Fritidshuset skal tømmes og sælges. Det fastslår borgmester Morten Slotved (K) efter det seneste møde i Økonomiudvalget, hvor en gennemgang af udnyttelsen af kommunens ejendomme igen var på dagsordenen.
“Det er meningen, at Fritidshuset skal tømmes og sælges, og det er noget, vi er i dialog om med brugerne. De skal genhuses, og det er klart, at de ikke vil stilles ringere end nu,” forklarer borgmesteren.
Tanken med gennemgangen af alle kommunens ejendomme er at se på, hvor meget lokaler på skoler, biblioteket, rådhuset og andre kommunale bygninger kan udnyttes bedre og anderledes og på den måde skille sig af med nogle ejendomme.
Det betyder, at kommunens mange foreninger skal indstille sig på at flytte på et tidspunkt - eller at skulle huse andre grupper, end de er vant til.
“Der er mange penge i det er,” siger Morten Slotved og minder om, at fire millioner sparede kroner svarer til en skatteprocent på 0,1.

null

Publiceret 30 May 2017 06:00