Skousen åbner en ny butik i Kokkedal

Ny forretning i kæden åbner lørdag på Egevangen i Kokkedal

Af
Fred Jacobsen

Der står endnu nogle papkasser rundt omkring, men ellers er butikken klar til at tage imod kunderne fra lørdag 17. juni.
“Ja, nogle har såmænd allerede være her,” fortæller Gustav Aller, som er den ene af den ny Skousen-forretnings franchistagere. Han vil være en af de personer, kunderne vil løbe ind i i dagligdagen.
Skousens butik med hårde hvidevarer er rykket ind i butikken på 250 kvadratmeter på adressen Egevangen 10 i Kokkedal mellem Føtex og Fitness World.

Gustav det daglige ansigt

Gustav bliver som nævnt den daglige chef i butikken, som han ejer sammen med sin far, Christian Pedersen.
“Kokkedal er interessant for os, fordi der jo ikke rigtig er nogle steder med hårde hvidevarer i Kokkedal-Hørsholm-Rungsted området,” fortæller Christian Pedersen.
Det er første gang, Skousen-kæden placerer sig i området. De nærmeste butikker i samme kæde ligger i henholdsvis Hillerød og Helsingør.
Christian Pedersen og Gustav Aller driver i forvejen en forretning i Roskilde - og det er også der, den ene af ejerne, Christian, vil opholde sig det meste af tiden.

Publiceret 15 June 2017 08:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV