Bus kørte op i parkeret bil

I krydset mellem Rungstedvej og Ørbæksvej holdt en 57-årig kvinde fra Rungsted Kyst i sin bil tirsdag klokken 09.18, da en bus kom kørende bag hende på rungstedvej mod vest. Buschaufføren fik opdaget passagerbilen for sent, og nåede ikke at bremse helt op, inden bussen ramte den foranholdende bil. Heldigvis havde den 31-årige buschauffør haft foden på bremsen i sidste øjeblik, og der skete således ingen personskade, men blot skader på bil og bus, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 13 July 2017 11:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV