Unge mistænkes for groft hærværk:

200 knuste ruder på tidligere skole

Fem unge i ældre Passat står til fængsel efter groft hærværk på Nebbegård

Af
Morten Timm

Morten Timm

For bygningerne på Nebbegård, der tidligere husede Isterød Højskole og Efterskole, har det ikke været godt at stå tomme og forfalde i mere end fem år, men fredag i sidste uge blev situationen mærkbart forværret, da stedet blev udsat for omfattende hærværk.
Op mod 200 knuste vinduer samt flere smadrede toiletter, håndvaske og skabe samt lidt graffiti.
Ifølge Nordsjællands Politi fik de en anmeldelse fra en person, der har ført tilsyn med bygningerne.
Han havde fredag eftermiddag ved 17-tiden truffet fem unge mennesker, der var i færd med at smadre ruder på bygningerne. Han forsøgte at stoppe dem, men de kørte væk i høj fart i en ældre orange eller rødlig Passat (årgang 1996-2000) med såkaldte angel eyes forlygter og alu/crome fælge, og nåede ikke fange bilens registreringsnummer.

Står til fængselstraf

Hos politiet ser de med alvor på hærværket.
“Med det omfang er der tale om groft hærværk efter straffelovens § 291, som giver fængselsstraf,” oplyser politikommissær Bruno Witting-Hansen overfor Ugebladet.
Hærværket skete kun få dage før ejendomsselskabet Kongeegen A/S fra Nivå 1. august overtog bygninger og grund efter at have lagt 22 millioner for herlighederne.

Hærværksmændene har også været indenfor i flere bygninger og smadre toiletter og håndvaske. Foto: Morten Timm

Hærværksmændene har også været indenfor i flere bygninger og smadre toiletter og håndvaske. Foto: Morten Timm

Skær i hjertet

I forvejen er administrerende direktør Ib Henrik Rønje trist over, at stedet har stået og forfaldet, men hærværket er kun med til at forværre det. Ikke mindst i denne tid med kraftige regnskyl.
“Det skærer i hjertet at se det blive ødelagt og ærgerligt, at vi er nødt til at bruge en masse tid på at lukke af for vind og vejr,” siger Ib Henrik Rønje, der allerede har besluttet hurtigst muligt at få spærret området af og få sat overvågning op.
Fra Nordsjællands Politi vil man gerne i kontakt med personer, der mener at have set noget eller måske ved, hvem gerningsmændene er. Henvendelse kan ske på tlf. 1-1-4.

Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

Publiceret 07 August 2017 14:30

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV