Røde Kors-frivillige på skovtur til Holbæk

Årets udflugt for de frivillige gik til det historiske oplevelsescenter Nyvang

Lige så længe nogen kan huske, har der været tradition for, at de mange frivillige i Røde Kors' Hørsholm-afdeling drager sammen af sted på en sommerudflugt den første søndag i september.
I år gik turen Andelslandsbyen Nyvang - det historiske oplevelsescenter ved Holbæk. Tidligere kunne man klare sig med en enkelt turistbus, men de senere år tilgang af nye frivillige har bevirket, at der nu skal to store busser til for at kunne dække behovet.

Midler fra §18

Røde Kors Hørsholm har over 300 frivillige i de mange forskellige aktiviteter, som bl.a. omfatter besøgstjenesten for ensomme, vågekonerne, nørklerne, førstehjælp, integrations-teamet og personale i Røde Kors-butikken ved Kongevejscentret og møbellageret i Kokkedal. Omkring 70 frivillige på tværs af alle aktiviteterne deltog i dette års udflugt.
Den årlige skovtur støttes af Hørsholm Kommunes med midler fra §18-puljen, som det offentlige stiller til rådighed for frivilligt socialt arbejde.
Fælles for alle frivillige i Røde Kors er de syv principper, som Røde Kors bygger på, og som er fælles for alle Røde Kors-selskaber i verden over. De er gældende og vejledende midt i en katastrofe, under en krig eller i udviklingsprojekter i den 3. verden.
jbe

Publiceret 11 September 2017 08:00

SENESTE TV