NGG, der ejer Cirkelhuset, har planer om at jævne bygningen med jorden og opføre et nyt handelscentrum, med hotel, cafeer, restauranter og biograf. Arkivfoto.

NGG, der ejer Cirkelhuset, har planer om at jævne bygningen med jorden og opføre et nyt handelscentrum, med hotel, cafeer, restauranter og biograf. Arkivfoto.

Privatskole vil opføre nyt indkøbscenter med hotel og biograf

NGGs Planer om nyt handelscentrum i Kokkedal blev mandag aften godkendt i byrådet i Fredensborgp

Af
Af Peter Mailand

Indkøbscenter, hotel, restauranter, cafeer og en biograf. Det er bare nogle af de planer som Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har for arealerne, hvor Cirkelhuset ligger idag.
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, der ejer Cirkelhuset har nu planer om at jævne bygningen med jorden og opføre et nyt handelscentrum, som uddannelsesinstitutionen selv skal være medspiller i for at skabe penge til nye skolebygninger.
Efter planerne skal det kommende indkøbscenter både rumme traditionelle detailbutikker, men der bliver også plads til de mere pladskrævende butikker, der skal rykke ind på det i alt 45.000 kvm. store areal, der skal opføres på grunden.
Derudover er der også planer om at det nye byggeri skal omfatte ungdomsboliger, et fitnesscenter og et legeland. 
Bliver projektet en realitet, er det også muligt, at der skal etableres en ekstra afkørsel på Helsingørmotorvejen ved området. 
Planerne blev mandag aften godkendt af byrådet og sendt videre til Erhvervsstyrelsen, som nu skal tage stilling til projektet som er en del af Fingerplanen i hovedstadsregionen.
“Det er et fantastisk visionært projekt, der vil styrke området,” sagde borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

Det er på tegnebrættet

* Ifølge planerne skal der opføres nyt byggeri på et samlet areal på i alt 45.000 m².
* Nye bygninger til Nordsjællands Grundskole og Gymnasium: 10.000 -15.000 m² (De kommende bygninger bliver delvist placeret på henholdsvis Cirkelhusgrunden og Christianshus grunden i Hørsholm Kommune). 
* Store butikker: 10.000 – 15.000 m²
* Udvalgsvarebutikker: 30.000 (35.000) m²
* Restauranter/caféer: 400-1.500 m²
* Hotel med 100-125 værelser: 3.500 – 10.000 m²
* Legeland: 1.000 – 8.000 m²
* Fittnesscenter: 1.500 - 4.000 m²
* Biograf: 1.500 – 3.000 m²
* Ungdomsboliger (30-90 m²): 2.000 – 4.000 m²

Publiceret 28 September 2017 09:00