Cirkelhuset står foran nedrivning for at gøre plads til et nyt storcenter, et hotel, biograf og ungdomsboliger.

Cirkelhuset står foran nedrivning for at gøre plads til et nyt storcenter, et hotel, biograf og ungdomsboliger.

Konservative:

Nej til storcenter

Men der er delte meninger hos politikerne i Hørsholm om planerne med et nyt storcenter i Kokkedal

Af
Morten Timm

Peter Mailand

Morten Timm

Peter Mailand

Planerne om et nyt indkøbscenter ved Cirkelhuset, får en kølig modtagelse af de konservative i Hørsholm. Det fortæller Thorkild Gruelund til Ugebladet.
“Vi siger klart nej til et indkøbscenter ved Cirkelhuset. Vi skal da værne om vores egne butikker i Midtpunkt og gågaden. De steder, hvor man har opført et storcenter udenfor byen, der er bykernen jo blevet ødelagt. Og det skal da ikke være sådan, at kunderne kan køre ud til en Outlet i Cirkelhuset og købe det hele til halv pris,” siger han til Ugebladet.
I forbindelse med planerne om det nye storcenter har Cowi udarbejdet et notat, der viser, at det nye storcenter kan trække kunder fra Lyngby, Hillerød og Helsingør og generere over en halv milliard kroner, men det giver Thorkild Gruelund ikke meget for.
“Hvis du beder et analysefirma om at komme med nogle betragtninger - og har penge nok, så kan du få dem til at skrive hvad som helst. Der kommer jo ikke flere mennesker, og de kalkulerer jo også med, at der er nogle butikker i Hørsholm, der må dreje nøglen om,” siger han.

Overrasket formand

Men hvor et storcenter med butikker får den kolde skulder, så er det anderledes positivt med hotel og biograf-planerne.
Hos Venstre er Annette Wiencken er mere positiv.
“Udvikling er spændende, og jeg forestiller mig ikke et nyt Hørsholm Midtpunkt med Gine, Vero Moda og Kop & Kande. Jeg ville være nervøs, hvis det er en Bilka, der rykker ind. Ideelt set er det et positivt bidrag til vores område. Salg avler mere salg, og konkurrence er sundt,” siger Venstre-politikeren.
Hun mener dog, at der melder sig en lang række spørgsmål om infrastruktur, trafikbelastning og betydning for beboerne i området. For Henrik Klitgaard (R), kommer planerne som en kæmpe overraskelse, og han er som formand for Erhvervs- og beskæftigelse ikke blevet orienteret om projektet.
“Jeg kan ikke tage stilling til det på foreliggende grundlag, men det er da interessant, og jeg synes, det er en god idé at gå videre med sagen,” siger han.
Når der skal ske en så voldsom udbygning af detailhandel i et område har nabokommunen vetoret.

Om storcenter-projektet

* Ifølge planerne skal der opføres nyt byggeri på et samlet areal på i alt 45.000 m².
* Nye bygninger til Nordsjællands Grundskole og Gymnasium: 10.000 -15.000 m² (De kommende bygninger bliver delvist placeret på henholdsvis Cirkelhusgrunden og Christianshus grunden i Hørsholm Kommune). 
* Store butikker: 10.000 – 15.000 m²
* Udvalgsvarebutikker: 30.000 (35.000) m²
* Restauranter/caféer: 400-1.500 m²
* Hotel med 100-125 værelser: 3.500 – 10.000 m²
* Legeland: 1.000 – 8.000 m²
* Fittnesscenter: 1.500 - 4.000 m²
* Biograf: 1.500 – 3.000 m²
* Ungdomsboliger (30-90 m²): 2.000 – 4.000 m²

Publiceret 02 October 2017 11:00