Kørelærer:

Rektor skyder gråspurve med kanoner

Lokal formand for kørelærerne afviser at de er årsag til fravær på gymnasium

Af
Fred Jacobsen

“Hvis rektor mener, der er et for stort fravær på hans gymnasium, så er det ikke vores skyld. Jeg synes, han skyder gråspurver med kanoner.”
Sådan lyder reaktionen fra formanden for den lokale kørelærerforening, Helsingør Kørerlærerforening, Flemming Svendsen fra Kokkedal, efter at rektor på Rungsted Gymnasium, Mogens Hansen, i Ugebladet klagede over meget elev-fravær på grund af køretimer.
LÆS OGSÅ: Rektor: Stop med køretimer i skoletiden

Højst et fravær på 1-1,5 procent

Flemming Svendsen påpeger, at kørelærerne er forpligtede til at køre på forskellige tider af døgnet. De kan ikke bare henlægge timerne til efter skoletiden.
“Og nu, hvor dagene bliver kortere, bliver mulighederne færre,” mener han og har regnet på, hvor meget fravær en elev ville få, hvis alle køretimer fandt sted inden for normal skoletid.
“Så snakker vi om 1-1,5 procent,” siger Flemming Svendsen.
Mogens Hansen mente blandt andet, at problemet er vokset efter de 17-årige kan begynde at tage kørekort. Det har øget omfanget af elever, der kører i skoletiden og generer for undervisningen,
Ifølge Flemming Svendsen er det pres nu aftagende, fordi “nyhedens interesse” er væk.

Publiceret 24 October 2017 10:45

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV