DEBAT:

Hvor er I?

Af Brita Bastogi, Breelteparken 203, Hørsholm:
Kære kommunalpolitikere.
Kommunalvalget ligger lige om hjørnet, og hvor er I?
Man går omhyggeligt Ugebladet igennem for at se, hvor der er valgmøder, og hvad ser man?
De konservative har hele fire på forskellige steder og dage – Liberal Alliance foreslår, man inviterer en kandidat ind i dagligstuen – og TV/Lorry laver et program, hvor kandidaterne fra alle de forskellige politiske retninger optræder. Så I kan altså godt samles for TV, men ikke for os vælgere?
Eller kan man håbe på, at når I alligevel samles den 2. november for TV, så laver I et ordentligt valgmøde for os vælgere, hvor en kandidat fra hvert parti på fem minutter fortæller os om sine visioner og prioriteter for kommunen, og så giver tid til borgernes spørgsmål, indtil I skal på TV klokken 15.
Engang stillede de kvindelige kandidater op til fælles valgmøde. Vel vidende, at vi har alt for få kvinder i kommunalpolitikken, ville det jo også være en god mulighed for os til at se og høre jer.

Publiceret 30 October 2017 08:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV