Venstres to borgmesterkandidater. I Fredensborg Lars Søndergaard og i Hørsholm, Annette Wiencken.

Venstres to borgmesterkandidater. I Fredensborg Lars Søndergaard og i Hørsholm, Annette Wiencken.

Venstre-spidser:

Nej til dagligvarer i nyt center

Venstre i både Hørsholm og Fredensborg er “begejstrede” for tanken om nyt center ved Cirkelhuset

Af
Fred Jacobsen

Venstre i Hørsholm og Fredensborg er begejstret ved tanken om, at der skal opstå et aflastningscenter - eller storcenter - plus en ny og moderne Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) på Cirkelhusgrunden.
Partierne er enige om, at der ikke skal være dagligvarebutikker i et muligt nyt center, og vil nu have kommunernes planudvalg til at arbejde sammen henover kommunegrænsen for at få det bedst mulige ud af det, skriver partiets to borgmesterkandidater, Annette Wiencken, Hørsholm, og Lars Sønderbaard, Fredensborg, i en pressemeddelelse.
“I Hørsholm er vi rigtig glade for, at den nye internationale skole kommer til at ligge i byen,” siger Annette Wiencken, der til dagligt selv underviser på NGG. Ifølge de foreløbige planer kommer den ny skole til at ligge i Hørsholm Kommune.

Publiceret 02 November 2017 11:45