Efterlysning:

Tog den unge mand computerne på NGG?

Politiet vil gerne tale med mand midt i tyverne, der mandag morgen var på NGG

Af
Fred Jacobsen

Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med en mand midt i 20'erne, der mandag mellem kl. 8.10 og 10 er set gå ind i et klasseværelse på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) i Cirkelhuset i Hørsholm.
“Vi ved det ikke, men han kan måske sættes i forbindelse med tyveriet af nogle computere på skolen,” oplyser politikommissær Bruno Witting-Hansen.

Manden, der bar en sort læderygsæk og havde kortklippet hår, blev set på tidspunktet, hvor der er blevet fjernet to computere fra et klasseværelse. Og muligvis flere af slagsen. Det har politiet endnu ikke helt et overblik over.
Det drejer sig ifølge Bruno Witting-Hansen om MacBook-computere, der hver især koster omkring 8000 kr.
Henvendelse til politiet på 114, hvis nogen kender noget til manden midt i tyverne.

Publiceret 14 November 2017 15:30

SENESTE TV