Kys til Solveig: Niels Lundshøj fejrer et ovenud flot og overraskende valgresultat.

Kys til Solveig: Niels Lundshøj fejrer et ovenud flot og overraskende valgresultat.

Sejrherre Lundshøj vil have tung udvalgspost

Socialdemokrater kom ind med alle sine tre kandidater

Af
Fred Jacobsen

Ud over en styrket borgmester Morten Slotved (K) må Socialdemokratiets gruppeformand Niels Lundshøj siges at være valgets store vinder: Partiet kom ind med alle sine tre mandater. Og de skal bruges, siger en ovenud glad Lundshøj.
“Vi skal da have en tung udvalgspost. Det skal vi da,” jublede Lundshøj, der kaldte resultatet “fuldstændig fantastisk”.
Han mener, ligesom nr. to, Svend Erik Christiansen, at det gode resultat blandt andet er kommet på grund af en lødig valgkamp.
“Vi har ikke deltaget i mudderkastning,” mener Lundshøj, og Svend Erik Christiansen tilføjer:
“Og vi har ikke gravet os ned i Ulvemosehuset.”
Niels Lundshøj siger, at han havde håbet på at fastholde de to mandater.
“Nu står vi godt i forhandlingerne,” understreger han.

null

Publiceret 21 November 2017 23:00