Nyvalgte Jakob Nybo mener, at han har hentet mange stemmer i fodboldklubben og ved at lytte, lytte og lytte.

Nyvalgte Jakob Nybo mener, at han har hentet mange stemmer i fodboldklubben og ved at lytte, lytte og lytte.

Skuffet LA:

Et forkert ryk til venstre

Jakob Nybos opskrift på et godt valg: Lytte, lytte og lytte

Af
Fred Jacobsen

Valgaftenen og -natten blev på mange måder en skuffende oplevelse for Liberal Alliance (LA). Dels, fordi partiet ikke fik de to mandater, de havde forestillet sig, dels, fordi de stod tomhændet tilbage, da konstitueringsrunden var afsluttet.
“Vi havde jo håbet på en borgerlig konstituering, men De Konservative vil åbenbart hellere samarbejde med socialdemokrater og radikale,” konstaterede LA's overraskende nye repræsentant i kommunalbestyrelsen, Jakob Nybo, da han blev ekspederet ud af forhandlingerne.
Det vragede kommunalbestyrelsesmedlem Anders Vestergaard, der i perioden var skiftet fra Konservative til LA, mente, der var tale om et ryk til venstre.
“Jeg synes, borgmesteren tager et skridt i den forkerte retning. Det er et klart ryk til venstre at konstituere sig med tre socialdemokrater,” slog Anders Vestergaard fast.
Han begrunder det med, at Borgerlisten i den nuværende konstituering ikke genopstiller og at dens vælgere ikke nødvendigvis stemmer socialdemokratisk.

Anders Vestergaard, Liberal Alliance.

Anders Vestergaard, Liberal Alliance.

Gik fra dør til dør

Hverken han, spidskandidat Troels Moe - som er sygemeldt - eller dennes vikar, Stine Darmer, nåede gennem nåleøjet.
Det gjorde Jakob Nybo til gengæld med ganske imponerende 255 personlige stemmer.
“Jeg har hentet mange stemmer i fodboldklubben, på havnen og gennem mit erhvervsnetværk. Og så har jeg gået fra dør til dør og har snakket med folk - og lyttet, lyttet og lyttet,” lyder hans forklaring på det flotte valg.
Han var - lige som Stine Darmer tidligere på valgnatten - skuffet over, at partiet ikke lykkedes med at hive mandat nummer to i land.
“Jeg er skuffet og overrasket. Vi havde nok forventet at få to,” mente Stine Darmer,

null

Publiceret 22 November 2017 06:00