Pas på:

Tricktyv ringede på døren hos 97-årig

Tricktyvene er igen rykket til Hørsholm. I løbet af den sidste uge har Nordsjællands Politi modtaget flere anmeldelser. Senest tirsdag ved 12-tiden, hvor en tricktyv ringede på hos en 97-årig kvinde i Jægerparken i Hørsholm.
Tricktyven fortæller kvinden, at der har været indbrud i et kælderrum og siger, at hun skal gå med ned.
Kvinden, der er dårligt gående, kan ikke gå med. Derefter går tricktyven rundt i lejligheden, hvor han stjæler en pung fra kvindens taske, hvorefter han siger, at han kommer tilbage en time senere. Ifølge Nordsjællands Politi beskrives han som asiatisk af udseende, 35-40 år, 180-185 cm høj, med sort, millimeterkort hår og iført en gråstribet t-shirt.
Politiet hører gerne fra vidner. Du kan ringe på 1-1-4.

Publiceret 30 November 2017 11:00

SENESTE TV