Minister hentede inspiration i Hørsholm

Sophie Løhde besøgte Ungehuset for at høre om kommunens indsatser

I forbindelse med af regeringens kommende sammenhængsreform var innovationsminister Sophie Løhde forleden på besøg i Ungehuset i Hørsholm Kommune for at høre om udvalgte indsatser, hvor kommunen arbejder på nye måder. Formålet med arbejdet i Ungehuset er at hjælpe de unge videre i uddannelse eller job og forebygge kriminalitet. Det, der udmærker indsatsen er, at den finder sted helt inde på de unges hjemmebane, og at det sker i et tæt dagligt samarbejde på tværs af traditionelle fagområder. “Jeg har fået et vigtigt indblik i, hvordan Hørsholm arbejder på tværs af fagområder og lovgivninger i forhold til en gruppe udsatte unge her i Ungehuset. Det er inspirerende og tankevækkende, hvor stor betydning det har for de unges motivation, at indsatsen finder sted i de unges eget nærmiljø,” udtaler Sophie Løhde i en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune. Ministeren blev også præsenteret for Hørsholm-modellen ’Fælles børn – fælles ansvar’, som handler om at integrere flersprogede børn og unge direkte i dagtilbud og folkeskoler. Hørsholm-modellen har på landsplan medført, at andre kommuner har ændret deres praksis omkring flersprogede børn og unge.jesl

Publiceret 04 December 2017 15:45

SENESTE TV