Så du noget? Mand tjekkede dørhåndtag i Hørsholm Park

Af
Fred Jacobsen

Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med en mand, der mandag formiddag opførte sig noget mystisk i Hørsholm Park.
Ifølge øjenvidner blev manden omkring kl. 11 set gå søgende omkring og tage i forskellige dørhåndtag, som om han forsøgte at komme ind i lejlighederne.
Ifølge politikommissær Henrik Sejer beskrives manden som 170-175 cm høj og almindelig af bygning.
Han havde en hætte trukket op over hovedet og havde et lysegråt joggingsæt på og sneakers med røde såler.
Har du set noget til den mystiske mand, hører Nordsjællands Politi gerne fra dig på telefon 114.

Publiceret 02 January 2018 14:00

SENESTE TV