Tyveri på stribe:

Stjal værdipapirer og snuppede toilettasken

En sort toilettaske med blandt andet ’glattejern og undertøj’. Det var, hvad ukendte gerningsmænd lørdag stak af med fra et indbrud i en bil på Rungsted Havn. Indbruddet skete mellem kl. 16.30 og 19, hvor der blev knust en rude i bilen. Det oplyser Bruno Witting Hansen fra Nordsjællands Politi.

Stjal værdipapirer

Nogle værdipapirer blev søndag stjålet fra en villa på Sophienbergvej i Rungsted Kyst. Det skete søndag aften kl. 22.30, hvor der gik en alarm på adressen. Det er endnu uklart, hvordan gerningsmanden er kommet ind, men der er blevet ’pillet ved terrassedøren’, oplyser Bruno Witting-Hansen fra politiet. Han oplyser videre, at der henover julen begik ukendte gerningsmænd indbrud i en villa på Evaldsvej i Rungsted Kyst. Det skete i tidsrummet fra den 22. december og 8. januar, hvor et vindue til soveværelset blev brudt op. Der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet.

Publiceret 10 January 2018 11:00

SENESTE TV