Gør det selv sværere for indbrudstyvene

I samarbejde med sin nabo og lokalområde er der selv flere ting, man kan gøre, for at indbrudstyvene får det sværere

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Når nu Nordsjællands Politi har problemer med at knække indbrudskurven, er der heldigvis råd at finde for selv at gøre det sværere for indbrudstyven.
Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden udgav i år rapporten 'Hvad virker? Viden om indbrud og indbrudsforebyggelse i private hjem i Danmark', som giver bud på, hvad man selv kan gøre.

Gør-det-selv

Man kan beskytte sin bolig. Det hedder skalsikring. Det kan være ved at forstærke hjemmets døre, vinduer, låse og mure. Det kan suppleres med automatisk lys, kameraer. tyverimærkning og alarmer. Man kan også gøre det sværere for tyven ved at låse sine redskaber inde, så de ikke kan bruges til indbrudsforsøg, og man kan sørge for frit indsyn til ens bolig, så tyven ikke kan skjule sig.
Tyven kan også snydes ved at lade radioen og lys være tændt, sørge for legetøj og vasketøj udenfor og sikre at værdifulde ting ikke kan ses udefra.

Gør-det-sammen

Rapporten peger på nabohjælp som en løsning. Det kan blandt andet gøres ved at tilmelde sig nabohjælp.dk, så man blandt andet får advarsler, hvis der sker noget mistænkeligt i dit nærområde. Nabohjælp betyder også, at man sørger for at skabe liv hos de naboer, der ikke er hjemme. Det kan gøres ved at tømme postkassen, fylde skraldespanden, stille bil eller cykel foran huset, rydde sne eller lægge dørmåtten ned efter trappevask hos naboen.
En generel involvering af nærområdet kan gøre meget ifølge rapporten. Formænd i boligforeningerne kan være med til at drive nabohjælpen, og borgere i lokale klubber og netværk kan være med til at holde øje med området i det daglige.

null

Publiceret 11 January 2018 15:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV