En ganske almindelig formiddag på Stadionalle, hvor bilerne holder parkeret på begge sider af vejen til trods for, at der er standsning og parkering forbud. Fotos: Morten Timm

En ganske almindelig formiddag på Stadionalle, hvor bilerne holder parkeret på begge sider af vejen til trods for, at der er standsning og parkering forbud. Fotos: Morten Timm

Ulovligt:

Idrætspark plages af parkeringskaos

Ulovligt parkerede biler er blevet hverdag i Idrætsparken, selvom nyanlagt parkeringsplads få hundrede meter væk står tom

Af
Morten Timm

Morten Timm

P-forhold Blokerede fortove og cykelstier. Hver dag holder ulovligt parkerede biler på Stadionalle ud for svømmehallen og byggeriet af den nye istræningshal. Til stor gene og irritation for mange brugere af Idrætsparken.
Flere borgere her på det seneste overfor Ugebladet gjort opmærksom på det voksende problem og mailet fotos, der tydeligt afslører, at politiet hurtigt ville kunne gøre en 'god forretning' ved at udskrive p-bøder.
Ugebladet var forbi i sidste uge, og her traf vi buschauffør Gudmundur Jonsson, fra Larsenbus Københavns Bustrafik, der lige havde sat skolebørn af til svømmeundervisning.
“Hvis du var kommet for få minutter siden var det fuldstændig kaos her. Jeg kunne ikke vende bussen på grund af parkerede biler,” fortæller chaufføren.
Han skal sætte børnene af til den side af vejen, så de ikke skal krydses. Men de mange ulovligt parkerede biler langs Stationalle gjorde det umuligt at vende den 15 meter lange bus.
Oveni har situationen fået den groteske tvist, at der faktisk står 80 nyanlagte parkeringspladser tomme på den vestlige side af Stadionalle lige før skaterbanen. Et p-område som Hørsholm Kommune indviede i efteråret, men som indebærer at man skal gå 250-300 meter, hvis man skal hen til svømmehallen, skøjtehallen eller tennishallen.

“Vi er opmærksomme”

Hos Hørsholm Kommune er de ganske godt bekendt med problemet med de mange ulovligt parkerede biler, som dagligt forårsager lettere kaotiske tilstande.
“Ja, vi kan konstatere, at de holder ulovligt på begge sider af Stadionalle, mens den nye parkeringsplads står tom. Om de bare har for vane at køre helt derned eller de ikke ønsker den gå-afstand eller de ikke ved, at pladserne der, det ved vi ikke, men det er helt klart et opmærksomhedspunkt for os,” forsikrer Henrik Rosengreen, centerchef for Kultur og Fritid.
Netop på grund af opførelsen af den nye istræningshal er der lige nu en ekstraordinær situation, men når byggeriet står færdigt til maj skal der findes en holdbar løsning.
“Jeg synes, at vi har været ude at orientere om de nye parkeringsforhold i Idrætsparken, både gennem lokalpressen og via Facebook, men måske vi må anstrenge os endnu mere med at få budskabet ud,” siger Henrik Rosengreen videre.

På samme tid står den nyanlagte parkeringsplads på Stadionalle næsten tom. Kun en bil har ’vovet’ sig derind. Spørgsmålet er om bilisterne synes, at der er for langt at gå de 250 meter til skøjtehallen, svømmehallen eller tennishallen.

På samme tid står den nyanlagte parkeringsplads på Stadionalle næsten tom. Kun en bil har ’vovet’ sig derind. Spørgsmålet er om bilisterne synes, at der er for langt at gå de 250 meter til skøjtehallen, svømmehallen eller tennishallen.

Elektronisk skiltning

En permanent løsning, der overvejes, er et smart elektronisk system, som man kender det fra parkeringshuse, hvor elektroniske skilte samt grønne og røde lys fortæller om der er ledige pladser.
Hvis man lige efter at have svinget ind på Stadionalle bliver oplyst om, at der ikke er flere frie p-pladser ved svømmehallen, behøver man jo ikke at køre helt derned og så at vende og køre tilbage igen.
Men frem til denne eller en anden brugbar løsning kan etableres vil centerchefen gerne henstille til, at folk gør brug af det nye parkeringsareal i begyndelsen af Stadionalle, som på begge sider til sammen tæller små 130 pladser.
“Jeg vil godt opfordre borgerne til at benytte de nye pladser. Det ville aflaste meget,” fastslår Henrik Rosengren.

Foto: Morten Timm

Foto: Morten Timm

Der er en ekstra ordinær situation i Hørsholm Idrætspark med opførelsen af ny istræningshal. Foto: Morten Timm

Der er en ekstra ordinær situation i Hørsholm Idrætspark med opførelsen af ny istræningshal. Foto: Morten Timm

Publiceret 30 January 2018 09:00