Camille healer med kropsterapi

Nyåbnet holistisk trænings- og behandlingsklinik - ’Todayimove’ i Pennehave

Af
Morten Timm

Morten Timm

Lyt til din krop, for den husker alt.

For 41-årige Camillie Vienne er det netop det kropslige, der er i centrum, når hun hjælper folk af med smerter, skader og andre skavanker.

Hun har åbnet sin egen trænings- og behandlingsklinik 'Todayimove' i Pennehave i Rungsted, hvor hun arbejder med det nyeste indenfor træning, kropsterapi og coaching.

Her benytter hun sig både af manuel-terapi, bevægelse og terapeutiske energiredskaber til at komme ind i de underliggende årsager til det, der ligger gemt dybt inde i kroppen.

“Kroppen husker alt, hvad du har oplevet igennem dit liv, og det er lagret i nervesystemet. Symptomer er symptomer, og ikke årsagen til problemet. Det fysiske, mentale, følelsesmæssige og det spirituelle hænger sammen og påvirker hinanden,” oplyser Camille Vienne i en pressemeddelelse.

Lethed i krop og sind

Hun tilføjer, at årsagen ofte ligger et andet sted end, hvor symptomet er, og jo hurtigere man finder årsagen, jo hurtigere kan kroppen hele.

Behandlingerne er særligt effektivt for blandt andet problemer med ryg, skuldre, nakke, hofte, spændings-hovedpine og løbeskader.

Den 41-årige klinikejer har en bachelor i dans fra Holland og har efterfølgende taget en uddannelse i 'body control pilates' samt indenfor 'pilates equiptment' plus 'body talk' basic og advanced.

Hun har undervist i mere end 20 år og haft eget firma siden 2010.

“Folk kommer typisk til mig med skader og smerter i kroppen eller for at få hjælp til at komme igennem svære perioder af livet. Det kan også være sportsfolk eller løbere, der vil have hjælp til at booste kroppen til et højere præstationsniveau eller få bugt med tilbagevendende skader,” forklarer Camille Vienne, der altid glæder sig over at kunne hjælpe mennesker med at få mere lethed i deres krop og sind.

Publiceret 16 March 2018 18:00

SENESTE TV