Den røde løber rullet ud af Je M’Apelle-drengene

Af
Fred Jacobsen

Den røde løber var rullet ud, da drengene fra mikrovirksomheden Je M’Appelle torsdag holdt releaseparty og inviterede inden for i deres lånte lokaler i Hovedgaden i Hørsholm. Formålet var at vise - og sælge - deres produkt, en hoodie (hættetrøje, red.), som de selv har udviklet og produceret, og nu også skulle afsætte. Og det gik meget godt, for inden for den første times tid var omkring halvdelen af trøjerne solgt - og der var talrige kunder i butikken. Je M’Appelle er en mikrovirksomhed, der består af ti 13-15-årige drenge fra Kokkedal, som siden sommer har arbejdet hen imod denne torsdag i et projekt under Mind Your Own Business, der skaber udviklingsprogrammer for drenge fra udsatte boligområder. Konsulent- og mentorvirksomheden Lahmann+Brun i Hovedgaden i Hørsholm har lagt lokaler til Je M’Appelle. Foto: Fred Jacobsen

Publiceret 09 April 2018 12:00

SENESTE TV