Til pinse rykker gudstjenesten ud i det fri

Sognepræst Per Melhof har gjort sig nogle tanker om pinsen forud for den fælles udendørs gudstjeneste 21. maj

De tre kirker i Hørsholm har tradition for at holde en udendørs gudstjeneste 2. pinsedag. I år er det Hørsholm Kirkes tur, hvor gudstjenesten finder sted på plænen bag kirken kl. 10.

I den forbindelse har Per Melhof, præsten, der skal holde prædiken ved den udendørs gidstjeneste, gjort sig nogle tanker om, hvad pinse egentlig er for en størrelse:

“Det vil jeg da blæse på”

Pinse er en fantastisk højtid. Selvom pinsens fortælling om vind, ånde og tunger af ild umiddelbart er svære at forholde sig til, så er pinsens fortælling samtidig meget enkel:

Disciplene har, siden Jesus døde og opstod under påskefesten, opholdt sig inden døre af angst for, hvad der kunne ske.

Men nu blæser ånden dem ud af det lukkede rum og ud i verden, hvor det endnu mere mirakuløse sker: Alt, hvad disciplene fortæller om Jesus, om hans liv, død og opstandelse, bliver hørt og forstået til liv og glæde for alle de fremmede, der lytter til dem.

Pinsen genfortælles omtrent som skabelsesberetningen, hvor Gud former et menneske af lerjorden og blæser sin ånde i det, så leret bliver et levende menneske.

I pinsen blæses Guds ånde igen ind i mennesker, så de tør rejse sig og gå.

Sognepræst Per Melhof prædiker ved kirkernes fælles udendørs gudstjeneste 2. pinsedag. Arkivfoto

Sognepræst Per Melhof prædiker ved kirkernes fælles udendørs gudstjeneste 2. pinsedag. Arkivfoto

Kun troen flytter bjerge

Der er på den måde et element af 'Det vil jeg da blæse på' i den første pinse: Disciplene tør gå ud! De tør blive fællesskab. Disciplene tager skridtet fra overvejelse, eftertanke, angst og debat til handling. Nu skal der ikke længere snakkes, nu skal der handles. De kan ikke nøjes med at vide, hvad der er sket, de må også have tro og tillid til Gud i det liv, de skal leve.

Du skal ikke vide, du skal tro. Det giver stadig god mening. Vi kan nemlig ikke nøjes med at vide, vi må også tro.

Vi kan ganske vist være tilbøjelige til at antage, at viden er finere end tro, men virkeligheden er mere indviklet: Viden er nødvendig og fornuftig, men den er ikke nok i sig selv. Vi må aldrig glemme, at det udelukkende er troen, der kan flytte bjerge! Viden flytter ingenting! Viden kan bruges til meget; viden kan for eksempel afdække meget af det, der er ufornuftigt og sludder. Men viden flytter ikke i sig selv noget som helst. Vi kan ikke forklare venskaber, fællesskab, forelskelse, forståelse, eller tillid med viden.

Det er i virkeligheden banalt: Hvem har lyst til at køre i bil over en nybygget bro, hvis det eneste, man ved, er, at broen er bygget af meget troende mennesker. Vi vil kun køre over en bro, der er bygget af vidende mennesker. Dygtige ingeniører.

Hank op i dig selv

Men det er ikke viden, der får mig til at ville over broen, det er tilliden til og troen på, at der skal ske noget vigtigt på den anden side. Viden om, hvad man kan gøre, er ikke det samme som fantasien, modet og lysten til at gøre det rigtige og vigtige.

Så der er al mulig grund til at hanke op i sig selv og gå ud og finde de andre og ønske hinanden en glædelig pinse.

Publiceret 19 May 2018 07:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV