Forslag:

Skær i åbningstid på institutioner og SFO

En time mindre om ugen i børnehaver, vuggestuer og SFO giver gevinst på ca. 1 million

Af
Fred Jacobsen

“Nogle forældre vil kunne blive udfordret på børnepasningen i ydertiderne, hvor der dog traditionelt er få børn,” står der i et forslag, der skal give Hørsholm Kommune en gevinst på ca. en million kr.

Det kan ske ved at skære en time i åbningstiden i daginstitutioner og SFO. Til gengæld skal der opnormeres med personale i åbningstiden, så der bliver færre børn pr. voksen i institutionerne.

Forslaget er et af mange fra kommunens administration, som økonomiudvalget ser på for at finde besparelser til budget 2019 og de kommende år.

Af baggrundsmaterialet til det seneste økonomiudvalgsmøde fremgår det, at daginstitutionerne har åbent 50 timer om ugen og SFO 25 timer, som ifølge forslaget skal reduceres til henholdsvis 49 og 24 timer ugentligt.

Der kan spares 1,9 millioner kr. ved at skære en time i åbningstiden. Til gengæld koster opnormeringen 935.000 kr.

Publiceret 23 May 2018 10:00

SENESTE TV