Malene Swartz Dalsgaard og Marianne Jenlev Vestgaard er naboer til det omstridte byggeri og er kede af, der er givet tilladelse at bygge i op til 8,5 meters højde på grunden bagved. Foto: Fred Jacobsen

Malene Swartz Dalsgaard og Marianne Jenlev Vestgaard er naboer til det omstridte byggeri og er kede af, der er givet tilladelse at bygge i op til 8,5 meters højde på grunden bagved. Foto: Fred Jacobsen

Folehavekvarteret:

Særligt fokus på de høje huse

Skovvænget-sagen betyder, at visse kommende huse i 1½ plan alligevel skal behandles politisk

Af
Fred Jacobsen

“Læren af Skovvænget-sagen må være, at vi nu skruer op for at involvere naboer i partshøringer. Og at vi ikke udelukkende kan behandle byggeansøgninger i kvarteret på 1½ plan administrativt.”

Sådan sammenfatter Kristin Arendt (K), formand for Miljø- og planlægningsudvalg (MPU), den debat, en omstridt byggesag på Skovvænget 23 i Folehavekvarteret har affødt. Og som også var påvirket af de kraftige protester, fire naboer omkring det planlagte byggeri stod frem med i Ugebladet.

Undersøger mulige fejl

Naboerne deltog onsdag i et dialogmøde med Kristin Arendt og folk fra kommunens forvaltning, hvor de sammen med en advokat pegede på fejl og mangler i processen frem til den stærkt kritiserede tilladelse til at bygge et næsten 8,5 m højt hus i 1½ plan på Skovvænget.

Naboerne ønsker ikke selv at kommentere udfaldet af mødet, men Kristin Arendt påpeger, at der på baggrund af mødet er nogle ting, der skal undersøges.

“Deres advokat pegede på nogle forhold i selve processen, som vi nu skal have undersøgt nærmere,” siger hun uden at komme ind på, hvad det præcist er, der skal undersøges. Kristin Arendt understreger dog, at byggetilladelsen er givet på et lovligt grundlag.

Mere involvering

Da MPU i marts godkendte det konkrete byggeri, var det med den afsluttende bemærkning, at ansøgninger i 1½ plan fremover skulle behandles administrativt, fordi både byggeretten og plangrundlaget var i orden. Men sådan bliver det alligevel ikke.

“Vi er enige om at give sådanne ansøgninger en særlig opmærksomhed. På højden, for eksempel, fordi der er terrænforskelle i Folehavekvarteret. Det kan også være særligt mange kviste og størrelsen af dem. Derfor kan vi ikke alene behandle dem administrativt. Og aftalen i udvalget er, at når der kommer sådanne sager, skal der være partshøring,” lyder det fra udvalgsformanden.

Belaster administrationen

Kristin Arendt er bevidst om, at det vil belaste administrationen med en del ekstra arbejde og oplyser derfor, at der er et ønske om at finde penge til flere ressourcer i det kommende budget.

“Og så er læringen, at i områder, hvor der ikke er lokalplan, må man bare mere. Det understreger jo vigtigheden af, at de skal laves. Det bliver fremadrettet en lettelse for alle at have et opdateret plangrundlag at gå ud fra,” mener Arendt.

Skovvænget-sagen begyndte med en ansøgning om at bygge et bestående almindeligt lavt parcelhus om til et hus i to etager. Det nedlag MPU i første omgang et § 14-forbud ned over, fordi man ikke ønsker huse i to etager i den del af Folehavekvarteret.

Bygherren fremsendte så en ny ansøgning. Denne gang på et hus i 1½ plan, næsten op til de tilladte 8,5 meter i højden og med meget brede kviste og vinduespartier.

Naboerne omkring byggeriet, som ligger to-tre meter højt i forhold til et skrånende terræn ned til naboerne, blev så fortørnet over tilladelsen, at de blandt andet beskyldte udvalgsformanden og udvalget for at løbe fra deres valgløfter om ikke at bygge store huse i kvarteret.

Og de mener også, at de som naboer skulle have været hørt i sagen. Det førte så til et dialogmøde i sidste uge.

Publiceret 29 May 2018 07:00

SENESTE TV