Modelfoto

Modelfoto

86-årig udsat for frækt tasketyveri

Tyv slog til, da hun vendte ryggen til bilens åbenstående bagagerum

Af
Morten Timm

Morten Timm

Et kort øjebliks uopmærksomhed var nok til, at en 86-årig kvinde fra Hørsholm fredag formiddag kl. 9.45 fik stjålet sin taske med flere tusinde kroner i kontanter og en nyere iPhone, der lå i hendes bils bagagerum. Hun fortæller til Ugebladet, at hun netop havde været inde at handle i Aldi på Bolbrovej og havde placeret sine varer og taske i bagagerummet, men skulle lige bugsere en blomst ind på forsædet. Da hun efterfølgende skal lukke bagklappen, forskrækkes hun af, at en sort bil speeder op og kører væk. Derefter opdager hun, at hendes flaskegrønne skindtaske med skulderstrop er væk. Hun har anmeldt tyveriet til politiet, og kontaktede også sin bank, der kunne meddele, at der var forsøgt at hæve penge på kortet, men uden held. “Det var en meget ubehagelig oplevelse, og jeg vil gerne advare andre,” fortæller den 86-årig kvinde, der også mistede kort og personlige ejendele, der lå i tasken. Hun håber, at nogen finder den, og hun får noget af indholdet tilbage.

Publiceret 12 June 2018 08:15

SENESTE TV