Basketkvinder hyldet:

“I har taget the double - det er bare helt vildt sejt”

79ers basketkvinder hyldet for DM-titel og pokalen på det gamle rådhus af borgmester Morten Slotved

Af
Morten Timm

Morten Timm

Borgmester Morten Slotved kunne slet ikke skjule sin begejstring, stolthed og beundring over, at det er i Hørsholm, at Danmarks ubestridte bedste kvindebaskethold har hjemme. Og det gav han fuld udtryk for, da otte af holdets 18 spillere plus træner Jesper Krone og teampersoner torsdag var mødt op på det gamle rådhus til kommunens og borgmesterens hyldest for deres flotte sæson-resultater.

Exceptionelt

Først pokalmesterskab. Så Danmarksmesterskabet.

“Det er godt selskab, jeg er kommet i her i dag. I er de bedste i Danmark, og I har sat Hørsholm på Danmarkskortet med jeres helt unikke og exceptionelle præstationer,” lød det i hyldesttalen fra Morten Slotved, der fortsatte:

“Jeg synes, at det er helt vildt sejt. I har taget 'the double' i år, hvor I har fejet alle modstanderne af banen med jeres imponerende spil og ukuelige fighter-ånd. Og selv i pressede sitautioner leverede I flot og underholdende spil”.

“Og da I både i den 4. og 5. finalekamp var bagud, formåede I med ufattelig styrke at komme tilbage og vinde”.

“Som borgmester i Hørsholm og formand for Team Hørsholm kan jeg kun sige, at jeg er meget stolt over, at vi i Hørsholm har et stjernehold som jeres...”

Kun otte af mesterholdets spilletrup på 18 havde mulighed for at møde op til borgmester Morten Slotveds hyldest, som foregik på det gamle rådhus med lidt boblevand, frugt, chokolade, blomster og gaver. Her er det en af profilerne Gritt Gyder. Foto: Morten Timm

Succestræner og gave

Borgmesteren glemte heller ikke at fremhæve holdets træner, Jesper Krone, der har en ikke ubetydelig andel i succesen, og som netop er blevet kåret til 'året træner' i dameligaen og er udnævnt som ny damelandstræner.

Herefter var der en buket blomster og gave til hver spiller fra Hørsholm Kommune samt en gavecheck på 25.000 kroner til 79ers Basket. I de indpakkede gaver til spillerne var der meget passende en glasvase fra Hørsholm-designfirmaet Rosendahl.

Morten Slotved lagde ikke skjul på sin stolthed over at være borgmester i byen med Danmarks bedste basketkvinder, da holdet mødte op til hyldest for DM-titlen og vindere af pokalen. Foto: Morten Timm

Morten Slotved lagde ikke skjul på sin stolthed over at være borgmester i byen med Danmarks bedste basketkvinder, da holdet mødte op til hyldest for DM-titlen og vindere af pokalen. Foto: Morten Timm

79ers-direktør Peter Damm modtog check på 25.000 fra borgmester Morten Slotved. Foto: Morten Timm

79ers-direktør Peter Damm modtog check på 25.000 fra borgmester Morten Slotved. Foto: Morten Timm

Publiceret 12 June 2018 10:30

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV