Rungsteds stationsområde:

Et enestående miljø fra en vigtig periode i dansk industrialisering

Lokalhistoriker giver et historisk perspektiv på området omkring Rungsted Kyst Station, der er omfattet af kommunens helhedsplan

Af
Af Hans Jørgen Winther Jensen

ph.d.Museumsinspektør og arkivleder Museum Nordsjælland

I begyndelsen af marts vedtog Hørsholm Kommunes økonomiudvalg med bred politisk opbakning, at der skal udformes en helhedsplan for området ved Rungsted Kyst Station. I den anledning er det selvfølgelig vigtigt at gøre opmærksom på de bygninger og miljøer i området, som er bevaringsværdige ud fra et historisk synspunkt. Det kan være bygninger, som ikke tager sig specielt godt ud, ja måske ligefrem er grimme, men som alligevel er vidnesbyrd om Rungsteds brogede historie, og her er det oplagt at omtale det bygningskompleks, der er knyttet til jernbanen og dens drift. Gennem en del år var der diskussion om, hvor jernbanen fra København til Helsingør på strækningen gennem Hørsholm Kommune skulle gå. Skulle den gå over Hørsholms bymæssige bebyggelse, Hovedgaden, eller skulle den ligge nede ved Rungsted, som var en lille bymæssig bebyggelse med en fåtallig fiskerbefolkning?

Rungsted Kyst Station

Den blev anlagt i Rungsted på den bare mark, som man kan se på fotografiet nedenfor. Rungsted Kyst Stations to stationsbygninger stod færdig i 1897 ved Kystbanens åbning med H.Wenck som arkitekt. Han er nok mest kendt som arkitekten bag Københavns Hovedbanegård. Banen var dobbeltsporet fra København til Rungsted, og kun enkeltsporet herfra til Helsingør. Togene skulle undertiden vende her i Rungsted, og det sidste tog fra København skulle, sammen med togpersonalet, overnatte i Rungsted. Derfor byggedes remisen, hvor ikke alene lokomotivet kunne køres ind til vedligeholdelse, men hvor også personalet kunne overnatte. Jernbanen kørte den gang også med gods, og derfor var der vest for sporene et godsterræn, hvor godsvognene kunne rangeres ud, mens kunderne hentede deres varer. Det kunne f.eks. være købmanden, der hentede koks til sine kunder.

Her ses Østre Stationsvej 15, 17, 19 og 23, der blev tegnet af C. Rasmussen og Holger Brandstrup. Opført 1910. Foto: Helge Pedersen 2000.

Her ses Østre Stationsvej 15, 17, 19 og 23, der blev tegnet af C. Rasmussen og Holger Brandstrup. Opført 1910. Foto: Helge Pedersen 2000.

Mange ansatte ved banen

Som det måske kan fornemmes bare af denne korte beskrivelse, krævede kystbanens drift og vedligeholdelse mange ansatte, som selvfølgelig skulle have et sted at bo; men det var et problem, for deres løn var lav og omkostningerne ved at bo her var høje. Derfor byggede DSB boliger beregnet til jernbanepersonalet. I første omgang var det husene på Østre Stationsvej 3-7, der stod færdig i 1903, med Wenck som arkitekt. Senere byggedes Østre Stationsvej 9-23, der blev tegnet af C. Brandstrup og Holger Rasmussen. De blev opført 1910.

Her ses Østre Stationsvej 5-7 – opført 1903. Bygningen er tegnet af arkitekten H.Wenck, der også var manden bag Københavns Hovedbanegård og Kystbanens stationsbygninger. Foto: Helge Pedersen 1982.

Her ses Østre Stationsvej 5-7 – opført 1903. Bygningen er tegnet af arkitekten H.Wenck, der også var manden bag Københavns Hovedbanegård og Kystbanens stationsbygninger. Foto: Helge Pedersen 1982.

Lokalplan for bevarelse

I parentes bemærket: Disse bygninger er allerede omfattet af lokalplan 91, der har til formål at bevare den eksisterende bebyggelse og skabe mulighed for at udstykke de enkelte boliger under hensyntagen til det oprindelige helhedsindtryk samt nutidige krav til veje og parkering.

Rungsted banearbejderkolonne: Med kasketter fra venstre: Banearbejder Niels Hansen, banearbejder Georg Christensen, banenæstformand Thorvald Hansen, banearbejder Sofus Olsen, banearbejder Niels Peter Andersen. De øvrige personer er ekstramandskab. Personen med filthat længst til højre omtaltes almindeligvis som Lille Pedersen fra Vallerød. Mindst en af personerne på fotografiet boede i omtalte boliger, nemlig banearbejder Niels Hansen, der boede på Østre Stationsvej 23. Desværre ved vi på Hørsholm Lokalarkiv ikke, hvornår fotografiet er taget. Kan du hjælpe, så ring til Hans Jørgen Winther Jensen på 61 81 57 98 eller send en mail til hj@museumns.dk.

Rungsted banearbejderkolonne: Med kasketter fra venstre: Banearbejder Niels Hansen, banearbejder Georg Christensen, banenæstformand Thorvald Hansen, banearbejder Sofus Olsen, banearbejder Niels Peter Andersen. De øvrige personer er ekstramandskab. Personen med filthat længst til højre omtaltes almindeligvis som Lille Pedersen fra Vallerød. Mindst en af personerne på fotografiet boede i omtalte boliger, nemlig banearbejder Niels Hansen, der boede på Østre Stationsvej 23. Desværre ved vi på Hørsholm Lokalarkiv ikke, hvornår fotografiet er taget. Kan du hjælpe, så ring til Hans Jørgen Winther Jensen på 61 81 57 98 eller send en mail til hj@museumns.dk.

Kulturmiljøet i centrum.

De nævnte bygninger og anlæg i kombination med de åbne landskaber mod øst, inklusive Rungsted Ladegårds fredede jord, er de vigtigste endnu eksisterende fysiske vidnesbyrd om områdets historie, herunder om den specielle livsform, der var knyttet til arbejdet ved jernbanen her i Rungsted. Dette kulturmiljø bør bevares i videst mulig udstrækning. 12. april kan man læse i Ugebladet, at Nordeuropas største boligudvikler, Bonava, har købt en stor grund inden for det område, hvor dette kulturmiljø findes. Her planlægger selskabet at opføre et kompleks med ejerlejligheder. Forhåbentlig vil dette ikke påvirke udformningen af helhedsplanen og således være med til at underminere kulturmiljøets enestående kombination af åbne marker og anlæg og bygninger fra en vigtig periode i dansk industrialisering. Vil man vide mere om Rungsted Kyst Station, henvises der til Hørsholm Egns Museums årbog fra 2009, hvor Helge Pedersen har skrevet artiklen: Erindringer fra eller om Rungsted Kyst Station. Fotos fra området findes på arkiv.dk.

Publiceret 13 June 2018 06:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV