Hørsholm Kommune går nu i gang med at kortlægge, hvor de dårlige mobilområder er med henblik på at skabe en bedre dækning. Foto: MostPhotos

Hørsholm Kommune går nu i gang med at kortlægge, hvor de dårlige mobilområder er med henblik på at skabe en bedre dækning. Foto: MostPhotos

Nu kortlægges hullerne i Hørsholm: Bedre mobildækning i sigte

Hørsholm Kommune vil nu de 'døde' mobilområder til livs. Indleder grundig kortlægning

Af
Morten Timm

Der er godt nyt til mobilbrugerne i Hørsholm, og særligt dem der ind i mellem oplever, at det er svært at få ordentlig mobilforbindelse.

Hørsholm Kommune sætter nu gang i en grundig kortlægning af den lokale mobildækning med det ene mål at skabe en bedre mobildækning og netop komme de 'døde' områder til livs.

"Vi ønsker at sikre en god mobildækning for vores borgere, og med denne brede måling og analyse får vi et indblik i, hvor hullerne er. Kommunen har en ambition om at have gode rammebetingelser for alle vores borgere, og dermed sikre en god dækning med nutidens- såvel som fremtidens teknologier," siger formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, Kristin Arendt (K).

Meld ind

Hørsholm Kommune udfører målinger af både 3G og 4G signalerne samt test af dataforbindelserne her i juni 2018, hvorefter målingerne analyseres i samarbejde med en ekstern rådgiver, Netplan.

Til august præsenteres for resultaterne af kortlægningen samt anbefalinger til konkrete forslag til at opnå bedre mobildækning i de områder, hvor behovet er størst. Herefter vurderes de fremadrettede tiltag, oplyser udvalgsformanden.

Oplever du problemer med mobildækningen i Hørsholm Kommune, så hører kommunen meget gerne fra dig. Mail på cej-post@horsholm.dk.

Netplan har tidligere lavet lignende analysearbejde for både Køge, Helsingør og Guldborgsund kommuner.

Publiceret 15 June 2018 10:00

SENESTE TV