Make a Wish-rytterne på vej ud af Hørsholm søndag morgen. Foto: Morten Timm

Make a Wish-rytterne på vej ud af Hørsholm søndag morgen. Foto: Morten Timm

Se video: Nyt cykelhold drager af sted på udenlandsk eventyr

19 ryttere på det lokale Make-a-Wish hold tog søndag morgen hul på en seks-dages cykeltur på 860 km til Prag

Af
Morten Timm

Først Paris. Nu Prag. Et nyt cykelhold 'Make a Wish' - med en kerne af tidligere Rynkeby-ryttere - havde søndag morgen pumpet racercyklerne, spændt hjelmen og indstillet blikket på et nyt eventyr.

For præcis kl. 7.30 var der afgang fra Lagkagehuset i Hørsholm for de 19 blåklædte ryttere. Forude venter 860 km på landevejen med mål i den tjekkiske hovedstad på fredag 22. juni. Første etape var på 190 km og går til Rostock.

Selvom det småregnede var humøret højt hos rytterne, der de sidste tre måneder har cykeltrænet, så de er klar til strabadserne og kan køre med en gennemsnitsfart på 25 km/t.

Projektet tog form

"Nu gælder det om at få en rigtig hyggelig og stor oplevelse sammen," var holdningen blandt de spændte deltagere, inden starten, hvor familiemedlemmer også var stået tidligt op for at vinke farvel til det nye blå ønskehold.

Henrik Klitgaard, Kristina Jonasson og Tony Lystberg står bag oprettelsen af det nye cykelhold, og de glæder sig som små børn juleaften til at komme af sted på cyklen til Prag. Foto: Morten Timm

Henrik Klitgaard, Kristina Jonasson og Tony Lystberg står bag oprettelsen af det nye cykelhold, og de glæder sig som små børn juleaften til at komme af sted på cyklen til Prag. Foto: Morten Timm

Cykelprojektet blev født i efteråret, da en gruppe af rytterne - Tony Lystberg, Kristina Jonasson, Henrik Klitgaard og Ebbe Eldrup - var ude at trille en tur. I 2015 havde de mødt hinanden på Team Rynkeby Øresund og syntes nu igen, at det kunne være sagen at drage af sted på en ny lang cykeludflugt sammen.

"Vi cyklede og blev enige om, at vi da kunne cykle til Prag sammen og i løbet af kort tid havde vi lavet en Facebook-gruppe, hvor vi inviterede dem, vi mente kunne være interesseret i at deltage, med," fortæller holdkaptajn Kristina Jonasson.

Først var tanken bare at samle en mindre gruppe og cykle af sted, men sidst på året voksede interessen for turen. Samtidig opstod muligheden for at gøre en god gerning ved at samle ind til fonden 'Make a Wish Danmark', hvis formål er at opfylde ønsker for livstruende syge børn i alderen 3-18 år.

De 19 blåklædte ryttere står klar ved Lagkagehuset i Hørsholm søndag morgen i regnvejr. Foto: Morten Timm

De 19 blåklædte ryttere står klar ved Lagkagehuset i Hørsholm søndag morgen i regnvejr. Foto: Morten Timm

Sideløbende blev cykeltræningen sat i system og hele foråret har de i samlet trup tilbagelagt over 2.500 km og få et godt sammentømret hold, der nu er klar til det store cykeleventyr.

"Det er foreløbig lykkedes os at få samlet 100.000 kroner ind til Make a Wish Danmark," fortæller holdkaptajnen, der dog regner med at beløbet bliver højere, når de kommer til Prag. Derudover har de sørget for to servicebiler og fået sponsoreret mad og drikke til turen.

Familie og venner vinkede farvel til Make a Wish-holdet. Her er det Ebbe Eldrup, der også er holdets læge. Foto: Morten Timm

Familie og venner vinkede farvel til Make a Wish-holdet. Her er det Ebbe Eldrup, der også er holdets læge. Foto: Morten Timm

Forud venter 860 km, inden rytterne på fredag 22. juni når målet i tjekkiske hovedstad Prag. Foto: Morten Timm

Forud venter 860 km, inden rytterne på fredag 22. juni når målet i tjekkiske hovedstad Prag. Foto: Morten Timm

Publiceret 17 June 2018 09:20

SENESTE TV