Skovvænget 23 vokser. Her set fra naboen på Skovvænget 25B. Foto: Malene Swartz Dalsgaard

Skovvænget 23 vokser. Her set fra naboen på Skovvænget 25B. Foto: Malene Swartz Dalsgaard

Naboer: Skovvænget-byggeri skal stoppes

Fire naboer klager nu over byggetilladelse til højt nabohus

Af
Fred Jacobsen

Statsforvaltningen og Folketingets Ombudsmand bliver nu involveret i sagen om et husbyggeri på Skovvænget 23 i Folehavekvarteret i Hørsholm. Fire naboer står bag klagen, hvor Miljø- og planlægningsudvalget (MPU) blandt andet bliver beskyldt for sløset sagsbehandling og manglende partshøring. Naboerne vil med klagerne opnå, at byggeriet bliver stoppet.

"Vi taler om grundlæggende retssikkerhed og omsorg for privatlivets fred. Det er simpelthen ikke godt nok. Vores klage er derfor via vores advokat sendt til Statsforvaltningen og Ombudsmanden for at få byggeriet stoppet," skriver naboerne blandt andet i et debatindlæg (se side 20). De skriver også:

"MPU ulejligede sig ikke med at kigge ordentligt på tegningerne! De har bekræftet, at de kiggede på de forkerte tegninger og kun sparsomt så på de rigtige tegninger, inden de stemte ja til byggeriet og desuden vedtog, at sagen skulle danne præcedens. Burde sådan en sag ikke have været håndteret særligt omhyggeligt?" spørger de i debatindlægget her i Ugebladet.

Naboerne bor alle rundt om Skovvænget 23 på adresserne Skovvænget 25 A og B og på Schæffersvej og er stærkt utilfredse med, at MPU den 18. maj gav tilladelse til et næsten 8,5 meter højt hus i halvandet plan med store kviste og indsigtsgener, fordi naboernes huse ligger to-tre meter lavere. Skovvænget 23 vil derfor rage 10-11 meter op lige på den anden side af hækken.

Synd for borgerne

Formand for MPU, Kristin Arendt (K), betegner over for Ugebladet forløbet som "ærgerligt" og "synd for borgerne".

"Det er synd for borgerne, at vi ikke har været skarpe nok i forhold til, at en godkendelse af halvanden plan ikke var nok til at forhindre et ikke ønsket byggeri, fordi byggeloven uden lokalplan giver meget vide rammer for, hvad man kan med halvanden plan. Det har vi lært på den hårde måde," erkender hun.

"Det kunne se ud, som om vi ikke vidste, hvad vi tog stilling til. Men sådan er det ikke. Jeg mener ikke, forløbet med de forskellige tegninger har haft en betydning," siger hun.

Ikke forpligtet til høring

Forklaringen er ifølge Kristin Arendt, at byggetilladelsen blev givet på baggrund af, at der efter beslutningen om i januar at nedlægge et § 14-forbud mod et to etagers hus kom et nyt projekt på bordet, som der efter det foreliggende plangrundlag ikke kunne gives afslag på. Blandt andet, fordi det nu var i halvandet plan.

Malene Swartz Dalsgaard gav i maj en fornemmelse af, hvor højt nabohuset kommer til at rage op. Og det bliver endnu højre. Foto: Fred Jacobsen

Malene Swartz Dalsgaard gav i maj en fornemmelse af, hvor højt nabohuset kommer til at rage op. Og det bliver endnu højre. Foto: Fred Jacobsen

Og udvalgsformanden fastholder, at Hørsholm Kommune ikke i den aktuelle sag har været forpligtet til at foretage en partshøring.

"Vores juridiske vurdering er, at det var vi ikke forpligtet til," oplyser hun til Ugebladet og slår fast, at byggetilladelsen ikke kan trækkes tilbage.

Vil se på alt

"Bygherren har også rettigheder. Vi kunne så politisk beslutte at ændre beslutningen. Det vil så betyde, at udvalget risikerer at blive holdt ansvarlig for de økonomiske konsekvenser, det kunne medføre," lyder det fra udvalgsformanden.

Kristin Arendt bebuder så også, at sagen fremadrettet vil få betydning for, hvordan sådanne byggesager bliver håndteret.

"Læringen er, at vi ikke vil behandle en byggesag uden at have set den fysisk og at der vil fremover vil være partshøring," siger hun.

Publiceret 03 July 2018 07:00

SENESTE TV