Erindringer: Da lægen opererede efter en opskrift i kaffestuen

Hørsholm Hospital rummede mange historier - tidligere læge Dennis Raahave fortæller nogle af dem i ny bog

Af
Pia Haabegaard

Det kunne være noget af en udfordring at være ny læge på Hørsholm Hospital i 'gamle dage'. Det fremgår af kirurg og forsker Dennis Raahaves nye selvbiografi 'Soloisten', der også handler om hans tid på Hørsholm Hospital i starten af 90'erne.

Han var knap nok tiltrådt, da han på en af sine første weekendvagter stod alene med hele tre ældre kvinder med brækkede hofter. Den slags operationer havde han ikke udført siden sin tid som kursus-reservelæge, så han tillod sig at ringe til afdelingens overlæge.

Konen var stopklods

Men overlægen havde udviklet en særlig teknik, så han slap for at blive kaldt ind på hospitalet i weekenderne. Han lod simpelt hen sin kone tage telefonen, og hun var ikke sådan at bide skeer med. Situationens alvor taget i betragtning lykkedes det dog Dennis Raahave at få overlægen i røret, men det kom han ikke langt med. Overlægen meddelte, at der lå en vejledning til operationen i kaffestuen, og så måtte Raahave ellers trække i operationstøjet.

Hele søndagen gik med at operere de tre patienter, og lykkeligvis gik det godt.

Musik til kejsersnittet

Dennis Raahave udførte utrolig mange forskellige slags operationer på hospitalet, for dengang havde de små, lokale sygehuse ikke specialafdelinger. Den kirurgiske afdeling udførte også kejsersnit, og når det var planlagt, skete det ofte, at det vordende forældrepar sørgede for klassisk musik under operationen.

Efter nogle år rykkede Raahave videre til Helsingør Hospital, hvor en overlægestilling lokkede. Han vedblev dog med at have sin gang på Hørsholm Hospital i flere år, hvor han fungerede som vejleder for reservelægerne.

Hørsholm Sygehus. Arkivfoto.

Hørsholm Sygehus. Arkivfoto.

Morgensang til møderne

Et af hans bedste minder fra dengang var den faste tradition i starten af den ugentlige konference: Morgensang.

Højskolesangbogen blev delt rundt, og så stemte alle i. 'I Østen stiger solen op' og Benny Andersens 'Se hvilken morgenstund' var blandt favoritteren. Den slags traditioner kommer nok ikke til at blive en del af kulturen på de kommende supersygehuse!

FAKTA

Dennis Raahave er 79 år og har boet i Hørsholm i 50 år. Han er internationalt anderkendt mave-tarm-forsker med både en doktor- og en ph.d.-grad og er stadig erhvervsaktiv om seniorforsker på kirurgisk afdeling på Hillerød Sygehus. Han er også ekspert på 'Netdoktor', hvor han besvarer spørgsmål om mave-tarm-problemer.

Dennis Raahave er opvokset i et nøjsomt arbejderhjem i Københavns Sydhavn og har taget hele turen op af den sociale rangstige. Mest kendt er han for sine opdagelser om årsagen til sårinfektioner og for at indføre en ny operation af hæmorider, ligesom han står bag opdagelsen af den skjule forstoppelse. Privat er han gift med Kate - sammen har de fire børn. Hans nye bog 'Soloisten' er netop udkommet på Forlaget Mellemgaard.

Publiceret 20 July 2018 12:00

SENESTE TV