Charlotte Kirschheiner, konservativ byrådspolitiker i Hørsholm. Pressefoto

Charlotte Kirschheiner, konservativ byrådspolitiker i Hørsholm. Pressefoto

Skovvænget:

"Jeg har sovet i timen og er grædefærdig over det"

Ikke alle i Miljø- og planlægningsudvalget var helt klar over, hvad de sagde ja til, da de gav tilladelse i omstridt byggesag

Af
Fred Jacobsen

"Det er måske bare mig, der ikke synes, den sag er landet ordentlig. Jeg vidste i hvert fald ikke, jeg sagde ja til kviste, der var så store, vendte ind mod de tætteste naboer og ville give indbliksgener på grund af terrænforskelle."

Charlotte Kirchheiner, nyvalgt konservativt medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse er ikke den eneste med den fornemmelse, viser et rundspørge blandt medlemmer af Miljø- og planlægningsudvalget (MPU), som på et møde den 26. april i enighed godkendte et byggeri på 1½ plan på Skovvænget 23 i Folehavekvarteret få måneder efter, at udvalget havde givet afslag på et byggeprojekt på to etager.

Byggeriet har siden fået fire naboer til byggeriet op på barrikaderne. De anklager udvalget for en sjusket behandling af sagen, fordi de til at begynde med fik forelagt de forkerte tegninger, og de klager også over, at der ikke fandt en nabohøring sted før beslutningen. Deres klage ligger nu i Statsforvaltningen og hos Folketingets Ombudsmand.

Venstres Anne Ehrenreich (V) står ved sit ja til den omstridte byggetilladelse og henviser til, at det skete på baggrund af de oplysninger, hun og de andre udvalgsmedlemmer fik forelagt.

"Vi fik vist en tegning med et hus på 1½ plan. Jeg har ikke set store kviste, og jeg mener også, at forvaltningen skulle have gjort os opmærksom på de store niveauforskelle i terrænet i forhold til naboerne," mener Ehrenreich, der "er ked af denne sag" og tilføjer:

"Den største fejl i denne sag er, at vi i lang tid så på den forkerte tegning og ikke fik forelagt alle relevante oplysninger. Man skal dog også huske på, at vi politikere ikke er sagsbehandlere."

Skovvænget 23 vokser. Så højt er byggeriet i slutningen af juli. Billedet er taget fra den skrånende nabogrund på Skovvænget 25. Foto: Fred Jacobsen

Skovvænget 23 vokser. Så højt er byggeriet i slutningen af juli. Billedet er taget fra den skrånende nabogrund på Skovvænget 25. Foto: Fred Jacobsen

Skovvænget en måned tidligere, i slutningen af juni. Foto: Malene Swartz Dalsgaard

Skovvænget en måned tidligere, i slutningen af juni. Foto: Malene Swartz Dalsgaard

Konservative Jan H. Klit kan over for Ugebladet heller ikke svare klart ja til, om han var helt klar over, hvad han var med til at beslutte.

Man skal dog også huske på, at vi politikere ikke er sagsbehandlere

"Nej, ikke i situationen. Det med kvistene skal vi lære af. Vi kan ikke gøre alle glade. Jeg hæfter mig ved, at reglerne er overholdt. Vi har gjort vores bedste," mener Klit, der så er glad for, at udvalget har taget fat i lokalplanarbejdet, så der bliver tidssvarende rammer.

Fritz Reuther (V) er til gengæld ikke i tvivl.

"Der ligger allerede huse i to etager i området, og der var kviste på den ene tegning. Jeg synes forvaltningen havde undersøgt sagen meget nøje. Jeg var ikke i tvivl. Vi skal huske, at bygherre også har rettigheder," lyder det fra Fritz Reuther.

Skovvænget 23 er en sag, der har pint Charlotte Kirchheiner - og fortsat gør det. I så høj grad, at hun 6. maj, godt en uge efter MPU's ja til det næsten 8,5 m høje hus med de store kviste, i sin frustration skrev en mail til udvalgsformand Kristin Arendt (K). Det er en mail, Ugebladet har fået aktindsigt i - og Charlotte Kirchheiner indleder således:

"Jeg har sovet i timen, begået min første politiske fadæse og er grædefærdig over det - mindst af alt, fordi det udstiller mine personlige/erfaringsmæssige mangler som politiker, og mest af alt, fordi det betyder en forringelse af nogle borgeres livskvalitet."

Mailen er en reaktion på, at en af naboerne på Skovvænget, Malene Swartz Dalsgaard, nogle dage før mailen kontakter Charlotte Kirchheiner for at fortælle om den store niveauforskel og de indsigtsgener, det medfører. Malene Swartz Dalgaard er direkte nabo til byggeriet på en grund, der skråner, så hendes hus ligger 2-3 m under det ny hus' niveau. På den måde vil naboens 8,5 meter høje hus fremstå som en 'mur' på 10-11 meter.

Vi skal huske, at bygherre også har rettigheder

Efter det tager Kirchheiner flere gange ud og kigger på sagen - ud over det besøg, hun aflagde området i forbindelse med behandling af byggesagen.

"Der er så mange ting, som vi ikke har taget højde for i vurderingen, såsom terrænforskelle (og dermed skygger mere) og så naturligvis de 8,5 meter er meget højt (selvom der er høje bygninger længere ned ad vejen, er det faktisk få bygninger, der er SÅ høje," skriver Charlotte Kirchheiner, der også beskriver processen i udvalget:

"Efter en lang diskussion, hvor jeg ikke syntes at stemningen hældte for projektet, opdagede vi pludselig, at vi sad med den forkerte tegning. Den nye tegning så vi i hu-hej hast. Jeg - ja, vi alle - drog vel den forhastede konklusion, at så måtte pengene passe, at Runes (Rune Munch Christensen, teamleder i Team Byg i Hørsholm Kommune, red.) beskrivelse stemte overens med det vi så på den i forvejen ret dårlige (svært gennemskuelige) tegning. Så vi stemte for. Jeg synes, det gik alt for stærkt, efter at vi så de nye tegninger," skriver Charlotte Kirchheiner.

Ugebladet ser mailen første gang - i anonymiseret form - som et bilag i den klage, de fire naboer har sendt til Statsforvaltningen om Ombudsmanden. Og et af klagens hovedpunkter er de forkerte tegninger og den dermed påståede lemfældige sagsbehandling. Oplysningerne stammer fra Kirchheiners mail, som dermed refererer fra et lukket møde.

Jeg synes ikke, jeg var på rette spor i denne sag

"Det har jeg naturligvis bitterligt erfaret er forkert, selv om jeg noterer mig, det er en gråzone," siger Kirchheiner og henviser til, at der i Ugebladet tidligere er refereret fra lukkede møder, blandt andet i forbindelse med MOMO Developments præsentation for kommunalbestyrelsen.

"Jeg vil dog gå til grænsen for at sikre så meget åbenhed som muligt," tilføjer hun.

Hun ser sagen som en sag om borger mod systemet og reflekterer over, hvor hun står i det spil.

"På borgernes side. Men jeg ser også mig selv som systemets kvinde og tænker meget over, hvornår jeg er på rette spor. Jeg synes ikke, jeg var på rette spor i denne sag," siger Charlotte Kirchheiner og vender i samtalen tilbage til, at det bunder i hendes manglende erfaring som politiker.

"Vi har skærpet rigtig mange ting i udvalget. Jeg kan ikke i den aktuelle sag vurdere, om der har været sjusk. Min erkendelse er dog, at rigtig meget forberedelse skal ligge før et møde," siger Charlotte Kirchheiner.

Skovvænget 23

25. januar: Miljø- og planlægningsudvalget (MPU) nedlægger §14-forbud mod et to etagers byggeri på Skovvænget 23

12. april: Bygherre, Kjeld Lercke, protesterer mod, at hans ansøgning skal behandles politisk.

26. april: MPU behandler ny ansøgning fra Kjeld Lercke, nu i 1½ plan, næsten 8,5 m højt og med store kviste. MPU beslutter også, at fra nu af skal ansøgninger i 1½ plan behandles administrativt.

22. maj: Fire naboer anklager i Ugebladet over tilladelsen. De er sure over, at de ikke blev hørt og at naboens store kviste giver store indbliksgener på det skrånende terræn.

24. maj: På formand Kristin Arendts (K) initiativ drøfter MPU "behandling af fremtidige sager i Folehavekvarteret". Konklusion: Beslutningen om, at ansøgninger om 1½ plans huse udelukkende skal behandles administrativt, trækkes tilbage. Og der bliver skruet op for nabohøringer.

21. juni: Kommunen holder borgermøde om ny lokalplan for Folehavekvarteret i rådhusets kantine.

3. juli: De fire naboer til Skovvænget 23 vælger at gå til Statsforvaltningen og Folketingets Ombudsmand for at få stopper byggeriet. De klager over sjusket sagsbehandling, indsigtsgener og manglende nabohøring. "Vi taler om grundlæggens retssikkerhed og omsorg for privatlivets fred," hedder det blandt andet i klagernes skrivelse.

Publiceret 07 August 2018 11:45

SENESTE TV