Hvor er Hørsholms galgebakke blevet af, mens vi holdt ferie?

Et stykke blodig lokalhistorie om steder for afstraffelse i Hørsholm, fortalt af museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen

Af
Hans Jørgen Winther Jensen,

museumsinspektør og arkivleder,

Museum Nordsjælland

Retsplejen i 1700-tallet adskilte sig på mange måder fra vore dages. Den mest iøjnefaldende forskel var, at fysisk afstraffelse den gang indtog en meget mere fremtrædende plads end i vore dage.

De fysiske straffe blev iscenesat på de såkaldte galgebakker eller stejlepladser rundt omkring i landet. En galge ved de fleste hvad er. Det er et stillads, hvor forbrydere hænges.

Hvorimod de færreste ved hvad en stejle er. En stejle var en lodretstående pæl. Oven på denne anbragtes et vandret liggende hjul. Her anbragte man de henrettedes døde kroppe, eventuelt efter, at de var blevet radbrækket.

Piskebakken

Det var dog de færreste forbrydelser, der straffedes så hårdt. Mange slap med at blive pisket ved kagen, en lodretstående pæl. Det gjaldt bl.a. tyveknægte. Det var vel baggrunden for, at bakken i Hørsholm blev kaldt piskebakken.

Illustration nr. 2: Fotografiet her er taget af H.C. Rosted i 1964, Som kommentar siger han, at der er tale om den gamle piskebakke, som nu er indhegnet, og videre, at stedet nu er særskilt matrikuleret med matrikelnummer 66 b.

Illustration nr. 2: Fotografiet her er taget af H.C. Rosted i 1964, Som kommentar siger han, at der er tale om den gamle piskebakke, som nu er indhegnet, og videre, at stedet nu er særskilt matrikuleret med matrikelnummer 66 b.

I Hørsholm amt havde man to såkaldte stejlepladser eller galgebakker. Den ene lå, hvor Sophienberg ligger i dag.

Den anden, piskebakken, lå på en bakke 'bag om byen'. H.C. Rosted, der var leder af Hørsholm Egns Museum (1944-1968), arbejdede med at placere galgebakken helt præcist.

På illustration nr. 1, der er en gengivelse af et stik lavet af Hans Quist af Hirschholm i 1761, mente Rosted at kunne udpege galgebakken i forgrunden af stikket. Stikket kan ses i museets udstillingen på Sdr. Jagtvej 2.

Senere stedfæstedes galgebakken til den lille have, som ses på billedet, og det blev særskilt matrikuleret - Hørsholm 66 b.

På illustration nr. 3 ses Rosted, da han for et selskab i 1967, udpegede stedet med den blodige historie.

Da parkeringspladsen blev lavet og udvidet, lod man en lille træbevokset høj ligge urørt, som en markering af den gamle galgebakke. Men i ferietiden her i juli 2018 har store maskiner fjernet dette mindesmærke over en dyster side af Hørsholms fortid.

Illustration nr. 3: H.C. Rosted holder foredrag for et selskab pegende på galgebakken i Hørsholm. Foto: Langkilde, Frederiksborg Amts Avis. 1967

Illustration nr. 3: H.C. Rosted holder foredrag for et selskab pegende på galgebakken i Hørsholm. Foto: Langkilde, Frederiksborg Amts Avis. 1967

Hvor skal man pege?

Så hvor skal man nu pege hen, når folk spørger: Hvor lå Hørsholms galgebakke, eller hvor lå den såkaldte piskebakke?

Man kan se mange fotos fra Hørsholms historie på arkiv.dk, hvor en lille del af vore fotos er lagt ud.

Arkivets store samling af fotos er tilgængelig på Hørsholm Lokalarkiv på Sdr. Jagtvej 2-4 om tirsdagen 10-12 og om onsdagen 13-17. Her er nu igen åbent efter sommerferien.

Publiceret 09 August 2018 08:00

SENESTE TV