Rammerne for Hørsholm Kommunes økonomi skal fastlægges, og politikerne inviterer til dialogmødet. Arkivfoto

Rammerne for Hørsholm Kommunes økonomi skal fastlægges, og politikerne inviterer til dialogmødet. Arkivfoto

Hvor skal der spares: Giv politikerne dit besyv med om budgettet

Hørsholm Kommune indbyder til dialogmøde om 'budget 2019-2022'

Af
Morten Timm

Tiden nærmer sig, hvor Hørsholms politikere skal fastlægge næste års kommunale økonomi.

Tilbage januar gav Økonomiudvalget kommunens administration frie hænder til at udarbejde et prioriteringskatalog indeholdende forslag til budgetreduktioner for i alt 35 millioner kroner.

Både på den nærtstående budgetkonference 24.-25. august og de efterfølgende forhandlinger skal spareforslagene og budgetønskerne drøftes.

Men midt i mellem inviteres borgerne til høring af 'budget 2019-2022'. Det sker ved et dialogmøde onsdag 29. august kl. 19-21 i kantinen på Hørsholm Rådhus.

Her kan du få lejlighed til at drøfte indholdet i budgettet med Hørsholms kommunalpolitikere, der netop kommer fra budgetkonferencen og præsenterer resultatet på dialogmødet.

Høringsproces

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på mødet 29. august, er der mulighed for at aflevere et skriftligt høringssvar frem til 3. september kl. 8. Dit høringssvar til skal mailes til: opepost@horsholm.dk

Både debatten fra dialogmødet og eventuelle skriftlige indlæg i høringsfasen tages med videre i de politiske budgetforhandlinger for 'budget 2019-2022', som for alvor indledes i september.

De indkomne høringssvar offentliggøres desuden på Hørsholm kommunes hjemmeside.

Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage i høringsmødet, kan du indtil tirsdag 21. august skrive til: pol-post@horsholm.dk - og angive, hvor mange I kommer, og hvilket fagudvalgs workshop, I ønsker at deltage i.

Høringsmaterialet til politikernes budgetkonference ligger tilgængeligt på kommunens hjemmeside fra fredag 17. august.

Du kan allerede nu se budgetforslagene HER: https://www.horsholm.dk/politik/dagsorden-ogbeslutning/2018/juni/oekonomiudvalget-dagsorden-til-ekstraordinaertmoede

Viceborgmester Henrik Klitgaard (R) står i spidsen på dialogmødet. Arkivfoto

Viceborgmester Henrik Klitgaard (R) står i spidsen på dialogmødet. Arkivfoto

Program for dialogmødet er:

Kl. 19.00 - 19.10: Velkomst v/ viceborgmester Henrik Klitgaard

Kl. 19.10 – 19.30: Præsentation af kommunens overordnede økonomi v/ viceborgmester Henrik Klitgaard

Kl. 19.40 – 20.45: Café i de enkelte fagudvalg med dialog mellem interessenter og politikere

Kl. 20.45 – 21.00: Afrunding v/ viceborgmester Henrik Klitgaard

Publiceret 16 August 2018 07:20

SENESTE TV