Trille har lært Hørsholmbørn at svømme i 30 år

Hun tilbyder privat svømmeundervisning i Hørsholm svømmehal

Af
Morten Timm

Lige siden Hørsholm Svømmehal åbnede har Trille von Bülow haft sin faste gang ved bassinkanten, hvor hun har undervist Hørsholmbørn i svømning.

Hun lægger vægt på altid at kunne se en udvikling hos børnene fra gang til gang. Og hun er fra 4. september klar til endnu sæson som privat svømmelærer for alle de børn, der gerne vil lære at svømme.

Børn fra seks år og opefter kan få undervisning af Trille von Bülow fra tirsdag til fredag.

"Det vigtigste er at opbygge barnets tryghed, vandglæde og selvtillid i vandet. Men som privat svømmelærer er det absolut min store ambition at lære børnene at svømme så hurtigt som muligt. Mange af børnene går også til andre sportsgrene, og derfor er det vigtigt, at undervisningen er så effektiv som muligt," siger Trine von Bülow.

Efter den fantastiske sommer, er hun sikker på, at mange børn har fået et helt nyt forhold til vandet. Og hun glæder sig igen til at skulle lære flere børn at svømme.

Du kan læse mere om undervisningen på Trille von Bülows hjemmeside svommeundervisning.dk

Publiceret 18 August 2018 07:00

SENESTE TV