Borgmester i Hørsholm, Morten Slotved var også blandt gæsterne.

Borgmester i Hørsholm, Morten Slotved var også blandt gæsterne.

Per Frost blev fejret med maner

Der var brede smil, da folketingskandidat og byrådspolitiker Per Frost Henriksen lørdag i Nivå Center fejrede sin 60 års dag

Der var krammere, knus og brede smil, i lange baner, da Per Frost Henriksen i lørdags blev fejret i anledning af sin 60 års fødselsdag. Det skete ved et velbesøgt reception i Nivåcenteret, hvor familie, venner og bekendte kom med lykkeønskninger og gaver til fødselaren.

Sammen med receptionen var der en velbesøgt foreningsdag, hvor Red Liners gav linedance opvisning, NGs dygtige gymnastikpiger gav også en flot opvisning, Lergravene Nivå afprøvede deres nye æblepresser, Fredensborg atletikklub viste Esrum Sø Rundt frem, DGI Nordsjælland havde både stigegolf og lasergeværer, Nivå Trim havde et veltilrettelagt socialløb og Nivå Svømmeforening agiterede for Svømmehal.

Fejringen skete under åben himmel, med musikalsk underholdning fra den lokale troubadour ”Casper T”. Det tog lang tid for den udadvendte lokalpolitiker, der nu også kandiderer til en plads i Folketinget.

Folk stod i kø for at lykønske fødselaren.

Folk stod i kø for at lykønske fødselaren.

Mange taler

Per Frost Henriksen har en bred omgangskreds og det sås tydeligt på en fyldt parkeringsplads og en lang række gratulanter. Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), næstformand i DGI Charlotte Bach Thomassen, Venstres gruppeformand Lars Søndergaard, næstformand i DGI Nordsjælland Erik Hammer og formand for Nordsjælland Håndbold og Dansk Industri Jørgen Simonsen (V) holdt taler.

”Per du skal vide at vi alle i socialdemokratiet er rigtig glade for at have dig med på A-holdet. Fordi er der nogen der er en holdspiller så er det dig, det skal der ikke herske tvivl om - du spiller for holdet. Du er en af kommunens allerstærkeste holdspillere,” lød det fra en glad borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Også Peter Dahlerup lagde vejen forbi i dagens anledning.

Også fotograf Peter Dahlerup med lagde vejen forbi i dagens anledning. Her med fødselaren og hans frue på hver side af sig.

Lige dig at lave folkefest

”Det er lige dig, at invitere til en folkefest og foreningsfest som denne. Du er et positivt, ordentligt og socialt menneske. Det har vi fornøjelsen af i DGIs hovedbestyrelse,” sagde næstformand for DGI Charlotte Bach Thomassen.

Der blev skålet og råbt hurra igennem tre timer, hvor de brede smil var fremme og foreningsmennesket Per Frost Henriksen hyggede sig med de mange fremmødte gæster.

/pm

Publiceret 20 August 2018 17:18